Bryg en god stærk kaffe, gerne espresso, og lad dem afkøle. Bland Amaretto i. Hæld det i en skål, som du kan dyppe ladyfingers i.
200 ml færdigbrygget kaffe, 50 ml Amaretto
Del æggene i æggehvider og æggeblommer
2 stk æg
Pisk æggehviderne helt stive, så du kan vende skålen på hovedet uden det falder ud.
Pisk æggeblommerne med kornene fra en hel vaniljestang samt sukker til en lys og luftig æggesnaps. Det tager ca. 3-5 minutter.
1 stk vaniljestang, 60 g sukker
Vend mascarponen i æggesnapsen. Vend også de piskede æggehvider forsigtigt i, så du bevarer en luftig creme.
250 g mascarpone
Find 4 glas frem, som dine tiramisu skal serveres i.
Knæk én ladyfinger over i to og dyb dem i kaffelagen - lad det gå hurtigt, da de ikke må blive for våde i konsistensen, så det sjasker i glasset - de suger væsken til sig meget hurtigt. Læg dem i bunden af dit glas.
8 stk ladyfingers
Fordel dernæst en god spiseske mascarponecreme ovenpå, og læg endnu én knækket ladyfinger (dyppet i kaffen) ovenpå. Slut af med endnu en spiskeskefuld creme. Kom tiramisu på køl i minimum 5 timer, gerne natten over.
Drys med et lag kakaopulver med en fin si, lige inden servering.