Kærnemælkshorn med æble og marcipan er en dejligt og nem opskrift. Den bløde og søde dej er en dejlig klassiker, som de fleste nok kender eller har smagt.
TIP: Prøv evt. at erstatte marcipan med hakket mørk chokolade.
Fremgangsmåde
Æblemos
Skrald æblerne og skær dem i tern. Kog dem møre med i vand og tilsæt vaniljepulver. Lad mosen afkøle – gerne i køleskab.
Kærnemælkshorn
Lun kærnemælk og smør i en lille gryde til det er lillefingervarmt. Hæld det i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt og melet – lidt efter lidt. Ælt dejen grundigt til den er glat og smidig. Tilsæt lidt ekstra hvedemel, hvis dejen er for våd. Dejen skal kunne slippe fingrene.
Lad dejen hæve i 30 minutter, lunt og tildækket på køkkenbordet.
Rul dejen ud i en stor cirkel. Skær 12 trekanter – ligesom når du laver pølsehorn. For enden af hver trekant lægges en lille klat æblemos og revet marcipan. Rul dem herefter sammen til horn.
Læg kernemælkshornene på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve 45 minutter. Pensl dem med et pisket æg og drys med hakkede mandler.
Bag hornene i en forvarmet ovn i cirka 12 minutter ved 200 grader varmluft.