Hjemmelavet trøffelpizza med kartofler og rucola med en sprød pizzabund smager helt vidunderligt. Trøffelpuréen kan købes i velassorterede supermarkeder eller specialbutikker.
TIP: Smager også dejligt kold, og er perfekt til madpakken.
Fremgangsmåde
Bund
Følg fremgangsmåden på pizzabunden efter denne opskrift - du kan også lave en koldhævet pizzadej, hvis du foretrækker. Opskriften på pizzadejen her giver i alt to pizzabunde.
Fyld
Skrub kartoflerne grundigt, og skær dem i fine tynde skiver - du kan evt. bruge et mandolinjern.
Afbagning
OBS! Det er meget forskelligt hvordan jeg bager mine pizzaer - her har jeg bagt pizzaen i vores pizzaovn, andre gange bager jeg den i almindelig ovn med bagestål. Men brug den afbagningsmetode som du foretrækker! 🍕
Form 2 pizzabunde med hænderne på et meldrysset bord. Brug ikke en kagerulle, men brug hænderne!
Smør trøffelpuré på pizzabundene, læg skiver af kartofler på og top med revet mozzarella på pizzaerne.
Ovn: Bag pizzaerne i ca. 5-10 minutter på 250 grader til bunden er sprød. Hvis du ønsker dem ekstra sprøde, kan du med fordel bruge et bagestål, pizzasten eller en varm bageplade. Hold øje med afbagningen, da ovne er forskellige. Tip: Hvis du kan skrue mere op for din ovn, er det også at foretrække. Pizzaovn: Bruger du pizzaovn, kender du din pizzaovn bedst. Hold desuden
Top med lidt trøffelolie, flagesalt, rucola og revet parmesan, når pizzaen er færdig.