Skær aubergine på langs, der skal blive ca. 3-4 skiver pr. aubergine.
Læg dem på et stykke bagepapir. Drys dem med rigeligt salt og lad dem trække i 30 minutter - gerne en time, så salten trækker væden ud. Mens auberginerne trækker, tilberedes tomatsaucen.
Vrid nu væden ud af auberginerne.
Sæt en pande ved middelhøj varme. Kom lidt olie på panden og steg auberginerne på begge skæresider, til de er lettere gyldne. Kom dem derefter over på et fedtsugende papir.
Tomatsauce
Skær løg og hvidløg fint. Sæt en gryde på medium varme og steg løg og hvidløg af i 2 spsk olivenolie i ca. 1 minut, indtil de er transparente.
Kom 0,5 dl hvidvinseddike på og lad det fordampe. Kom de hakkede tomater og sukker ved og tilsæt 1 dl vand. Lad det småsimre i ca. 15 minutter. Smag tomatsaucen til med lidt sukker samt salt og peber. Tip: Du kan både blende tomatsaucen eller lade den blive som den er, alt afhængig af hvor groft du vil have det. Jeg blender det gerne.
Tænd ovnen på 175°, varmluft.
Tag et mellemstort fad. Kom lidt tomatsauce i bunden, og kom de stegte auberginer på så det dækker, krydr med friskkværnet peber. Kom ligeledes lidt revet parmesan efter behov og revet mozzarella ved, men sørg for du har til alle lagene. Gentag processen indtil der ikke er mere aubergine tilbage.