Opskrift på grillede peberfrugter med ricottacreme og pistacienødder. Lav de røde peberfrugter i ovn eller på grill. Få den lækreste salat med grillet peberfrugt - læs noter for at se hvordan du skal forberede dem på grillen.
På grillen: Skær peberfrugterne i kvarte, fjern kernerne og pensl dem med olie. Kom dem på en varm grillrist og vend dem jævnligt i 8-10 minutter til du synes de er perfekte.
Fremgangsmåde
Grillede peberfrugter
Tænd ovnen på 180°C, varmluft.
Skær peberfrugterne i kvarte og fjern kernerne.
Sæt en stor grillpande på højeste blus - når panden ryger kommes peberfrugterne på og grilles et par minutter på hver side.
Når de alle peberfrugterne er grillet af kommes de i et fad og steges færdige i ovnen i ca. 15 min. Krydr med salt og peber.
Ricottacreme
Rør ricotta godt sammen med 2 spsk olivenolie, skallen fra halvdelen af citron og saften fra hele citronen til en homogen creme. Smag til med salt og friskkværnet peber. Evt. lidt mere olivenolie samt citron.
Læg peberfrugterne på et fad og top med ricottacreme. Drys med hakkede pistacienødder, lidt olivenolie, salt og peber samt frisk oregano.