Frysning: Rabarberhornene kan fryses ned. Lad dem afkøle fuldstændig først.Optøning: Lad rabarberhornene tø op inden de lunes. Lun dem i 3 minutter ved 180° varmluft.
Fremgangsmåde
Dejen
Smelt smør i en lille kasserolle ved lav varme. Lad det afkøle en smule.
Opløs gær i kærnemælken og tilsæt smeltet smør, sukker, 1 æg, hvedemel, salt og kardemomme. Ælt dejen ved lav-medium hastighed på røremaskinen, til den er smidig og glat. Ca. i 7-8 minutter. Der skal muligvis tilsættes 25-30 g mel mere, afhængig af din dej.
Kom et klæde over skålen og lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur til dobbelt størrelse. Klargør imens dit fyld.
Remonce
Riv marcipanen groft. Bland marcipan med blødt smør og sukker.
Fyld
Skær rabarber i tern á ca 1 x 1 cm. Vend dem med sukker og kornene fra en vaniljestang. Sæt dem til side.
Rabarberhorn
Vend dejen ud på et meldrysset bord. Del dejen i to. Rul hver dej ud til en cirkel på ca. 30 cm. i diameter. Skær cirklen ud i 8 trekanter (ligsom hvis det var et pizzastykke) og kom en skefuld remonce i bunden af hver trekant (se video i bunden af opskriften). Top med 4-6 rabarbertern.
Fold bunden af trekanten ind over remoncen og rabarberne luk den godt til, så du holder på fyldet. Rul dejen til horn. Gentag med den anden dej.
Kom hornene på en beklædt bageplade og læg et klæde over og lad dem efterhæve i 30 minutter, ved stuetemperatur.
Tænd ovnen på 200° varmluft.
Pisk et æg sammen og pensl hornene. Drys med hakkede mandler og sukker.
Bag hornene i ca. 12-15 minutter til de er gyldne.