Klassiske bløde og luftige pølsehorn, som smager godt og som nemt kan fryses ned.
Ingen bedømmelser endnu
Servings: 16stk
Forberedelse1 timet30 minuttermin
Tilberedelse15 minuttermin
I alt1 timet45 minuttermin
Ingredienser
2,5dlsødmælk
25ggær
1,5dlkærnemælk
1stkæg
2spsksukker
675ghvedemel
1,5tskflagesalt
100gsmør(blødt)
8stkpølser(skåret over på midten)
1stkæg(til pensling)
Noter
Tip! Har du ikke kærnemælk kan du også bruge eksempelvis yoghurt naturel eller mere mælk.
Frysning: Du kan sagtens fryse dem ned. Jeg anbefaler du gør det lige efter nedkøling i almindelige fryseposer.
Fremgangsmåde
Lun mælk i en lille kasserolle til lillefingervarm.
Rør gær ud i lun væske, tilsæt kærnemælk, æg, sukker og halvdelen af melet. Jeg laver min dej på en røremaskine, men du kan sagtens ælte dejen i hånden.
Tilsæt salt og resten af melet, ælt dejen smidig.
Ælt smørret i lidt ad gangen. Dejen skal være blank og lidt klistret.
Del dejen i 2, rul til cirkler (ca. 30 cm), skær hver i 8 trekanter.
Læg en pølse på den brede ende, rul sammen.
Læg på bageplade og lad hæve ca. 1,5 time.
Pensl med et sammenpisket æg og bag ved 200°C varmluft i ca. 15 min.