Skræl pærerne, fjern kernehusene og skær dem i små tern.
10 mellemstore pærer
Kom de små pæretern i en mellemstor gryde med vand, kardemommekapsler og kornene fra vaniljestangen samt den tomme stang. Bring det hele i kog, ved middel varme, og lad det simre i ca. 10-15 minutter, indtil pærerne er begyndt at blive møre. Tilberedningstiden afhænger af, hvilken type pærer du anvender.
300 ml vand, 6 stk kardemommekapsler, 1 stk vaniljestang
Smag nu til med sukker og citronsaft. Jeg vil anbefale at starte med lidt mindre sukker, da sødmen afhænger af pærerne. Mine var ret søde, så jeg brugte ikke vildt meget sukker.
40 g sukker, 1 stk citron
Fjern vaniljestangen samt kardemommekapslerne - kassér kardemommekapslerne, og blend pærerne kort med en stavblender, så kompotten stadig har en lidt grov og rustik struktur, medmindre du ønsker den helt fin. Du kan også godt kassere vaniljestængerne, men jeg vil anbefale at lægge dem tilbage i kompotten, da de fortsat kan afgive smag.
Hæl pærekompotte på rene glas, og lad den køle af.