Kom tamarindpasta, fiskesauce, rørsukker, honnning, soya, eddike og vand i en lille gryde og lad det simre ved medium varme i ca. 5-7 minutter. Det skal ikke være klistret eller tykt, men flydende. Sæt til side.
30 g tamarindpasta, 30 ml fiskesauce, 15 g rørsukker, 15 g honning, 15 ml soyasauce, 15 ml riseddike, 50 ml vand
Pad Thai
Kog nudlerne ifølge pakkens anvisning.
200 g risnudler
Forårsløg snittes fint i skiver.
4 stk forårsløg
Hvidløg presses og skalotteløg hakkes fint. Skræl ingefær brug et fint rivejern til at rive det fint.
3 fed hvidløg, 2 stk skalotteløg, 2 cm ingefær
I en wokpande tilsættes lidt olie. Svits hvidløg, løg og ingefær i ca. 1 minut under omrøring. Slå æggene ud i wokken og rør ca. 1 minut, til de lige er sat.
30 g vindruekerneolie, 3 stk æg
Tilsæt rejer og sautér i ca. 2-3 minutter til de er tilberedt. Tilsæt forårsløg, forkogte nudler og saucen. Lad det koge, til saucen er absorberet og lige 1 minut inden servering tilsættes bønnespirer.
200 g tigerrejer, 50 g bønnespirer
Anret i to skåle og top med friske koriander og salte peanuts.