Cremet morkel risotto med tørrede morkler. Luksuriøs og nem opskrift til 4 personer – perfekt til hverdag eller gæstemiddag. Du kan sagtens bruge både friske eller tørrede morkler.
Retten fungerer godt som både forret og hovedret – du kan servere med sprød salat eller ristet brød.
Fremgangsmåde
Læg de tørrede morkler i en skål med 4-5 dl varmt vand i ca. 30 minutter. Tag dem op med en ske og si udblødningsvandet gennem en fin si eller kaffefilter – det skal bruges i risottoen. Hak morklerne groft, hvis de er store.
30 g tørrede morkler
I en gryde varmes fonden sammen med det siede udblødningsvand. Hold det ved lav varme.
1 L hønsefond
I en anden gryde varmes olivenolie op. Tilsæt løg og hvidløg og sautér ved lav varme til de er klare – de må ikke tage farve.
2 spsk olivenolie, 1 løg, 2 fed hvidløg
Kom risottorisen i gryden og rør rundt i 1-2 minutter, til riskornene er let gennemsigtige.
300 g risottoris
Tilsæt hvidvinen og lad den koge ind under omrøring.
100 ml hvidvin
Tilsæt nu fond en øse ad gangen under konstant omrøring. Vent med at tilsætte mere, til væsken er næsten absorberet. Fortsæt sådan i ca. 18–20 minutter.
Når risene er næsten færdige (efter ca. 15 min), tilsæt de udblødte morkler samt champignon og lad dem simre med.
100 g champignoner
Når risottoen er cremet og risene har lidt bid, tages gryden af varmen. Tilsæt smør, parmesan og evt. lidt fløde. Rør rundt og smag til med salt og peber.
50 g smør, 75 g friskrevet parmesan, 1 dl fløde, Salt og friskkværnet peber
Anret risottoen straks – gerne i dybe tallerkener. Pynt med lidt frisk timian eller persille, hvis du har.