Nem opskrift på hjemmelavet mandelsmør med ristede mandler. Lækkert som topping til grød, knækbrød, dadler eller i kager.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 1Glas
Forberedelse10 minuttermin
Tilberedelse10 minuttermin
I alt20 minuttermin
Ingredienser
150gmandler
1nipflagesalt
Evt. lidt honning eller ahornsirup for sødme – valgfrit
Noter
For en variant kan du tilsætte lidt kanel, vaniljepulver eller kakao for ekstra smag🍫
Hvis du vil have crunchy mandelsmør, kan du blende halvdelen af mandlerne helt fint og tilsætte nogle grofthakkede mandler til sidst.
Fremgangsmåde
Fordel mandlerne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 180°C i 8-10 minutter, til de er let gyldne og dufter lækkert. Lad dem køle lidt af.
Kom mandlerne i en kraftig blender eller foodprocessor. Først bliver det til mandelmel, og efterhånden begynder mandlerne at frigive deres naturlige olie, så massen bliver cremet. Dette kan tage 5-10 minutter afhængigt af din maskine. Husk at skrabe kanterne ned undervejs. Hvis mandelsmøret er meget tykt, kan du tilsætte en smule olie for at gøre det mere cremet.
Smag til med en knivspids salt eller lidt honning, hvis du ønsker det.
Hæld mandelsmøret på et lufttæt glas og opbevar det i køleskabet. Det kan holde sig i op til 2-3 uger.