Denne klassiske romrosin-is er baseret på en hjemmelavet vaniljeis, hvor romrosinerne tilføjes til sidst for den perfekte balance mellem sødme, cremethed og varme fra rommen.
Hak rosinerne groft: Hvis du vil undgå store “klumper”, kan du hakke rosinerne groft inden du tilsætter dem. Det giver en mere jævn fordeling i isen og en lidt mere elegant tekstur.
Fremgangsmåde
Romsoiner
Kom rosiner og rom i et lille glas med låg.
Lad dem trække i mindst 12 timer – gerne natten over. De skal være bløde og fyldt med romsmag.
Sigt evt. overskydende rom fra før du tilsætter rosinerne til isen. Tip! Vil du have ekstra romsmag, kan du røre 1-2 spsk af den overskydende rom i ismassen. Læs mere i punkt 5 nedenfor.
Isbasen
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med lidt af sukkeret.
Kom sødmælk, fløde og den tomme vaniljestang i en gryde. Varm op under omrøring, indtil det næsten koger – omkring 95–98°C.
Pisk æggeblommer og sukker (inkl. vaniljekorn) til en lys og luftig æggesnaps.
Hæld den varme mælkeblanding i æggesnapsen lidt ad gangen, mens du pisker – det forhindrer, at æggene koagulerer.
Hæld hele blandingen tilbage i gryden, og tilsæt nu 1-2 spsk af væsken fra romrosinerne, og salt, for mere smag. Varm forsigtigt op til 82°C under konstant omrøring. Massen må ikke koge.
Køl ismassen helt ned – det tager ca. 2 timer i køleskab.
Kør ismassen på ismaskine. Når isen er blevet cremet (som softice), tilsætter du romrosinerne lidt ad gangen.
Hæld den færdige is i en form (fx rugbrødsform på 1–1,5 L), dæk til og sæt den i fryseren i mindst 4 timer – gerne længere.