Skrub kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Kom kartoflerne i en gryde med saltet vand og kog dem i ca. 12-15 minutter, eller indtil de er møre. Dræn dem, og lad dem køle lidt af.
Skær tomater i kvarte eller halve og forårsløg i små stykker.
Hak oliven groft.
Rør olivenolie, sennep, hvidvinseddike, og finhakket timian sammen. Smag til med salt og peber.
Bland de let afkølede kartofler, tomater, oliven, kapers og forårsløg. Hæld dressingen over, og bland forsigtigt, så ingredienserne er jævnt dækket.
Smag salaten til og justér krydderierne efter behov. Server evt. salaten lun.