*Sæt gerne dåsen med kokosmælk på køl 1-2 timer før brug. Den fede del opstår når den bliver kold, og kokosfedtet (den faste del), deler sig fra kokosmælken. Det er kun den del du skal bruge.
Bunden
Start med bunden, ved at blende alle ingredienser i en foodprocessor til en ensartet masse.
150 g dadler, 100 g havregryn, 50 ml vand, 20 g kakaopulver
Rul massen ud mellem 2 stykker bagepapir, i en firkant til den tykkelse du ønsker den (disse er ¾ cm).
Stil bunden på køl mens du laver kokoslaget.
Kokoslag
Rør kokosmel, den tykke kokosmælk og honning sammen og fordel det i et lag ovenpå bunden.
100 g kokosmel, 200 ml kokosmælk, 15 g honning
Kom det i fryseren i 30 minutters tid.
Chokoladetopping
Smelt chokolade med kokosolie og salt over vandbad og kom det ovenpå den kolde kokosmasse.
100 g mørk chokolade, 15 g kokosolie, 1/4 tsk flagesalt
Kom kagen i køleskabet i minimum et par timer og skær ud i bidder.