TIP: Er farsen alt for våd kan du tilsætte 1-2 teskeer hvedemel mere.
Fremgangsmåde
Kom 300 g forkogte kikærter, presset hvidløg, grofthakket løg, groftplukket bredbladet persille, olivenolie, krydderier, hvedemel samt salt og saften fra en citron i en foodprocessor og blend til du har en ensartet kikærtemasse, som har struktur, men hvor kikærterne er ikke længere er synlige.
Sæt farsen på køl i ca. 45 minutter.
Friturestegning
Varm en mellemstor gryde op med smagsneutral olie.
Når olien er mellem 180-190° varm, formes falaflerne med to skeer som formen er vist på de færdige falafler, således falaflerne bliver faste og ikke smuldre i olien under fristurestegningen.
Kom fire falafler i gryden ad gangen og friter til de er gyldne og sprøde. Brug en hulske til at tage dem op med.
I ovn
Opvarm ovnen til 180° varmluft.
Beklæd en bageplade med bagepapir og form i alt 12-16 falafler - enten med ske eller hænderne. Bag dem i ca. 20-25 minutter til de er gyldne og sprøde. Vend dem gerne lidt undervejs. Tip: Pensl eller vend dem gerne lige i lidt olie, så de får en mere sprød overflade.