Tip! Du kan sagtens lave din ismasse dagen før, så du blot skal køre isen på maskine.
Hjemmelavet vaniljeis
Flæk vaniljetangen, skrab vaniljekornene ud og bland dem med lidt af sukkeret. Smid ikke de tomme vaniljestang ud, fordi den besidder stadig en masse god vanilje!
Bring sødmælk, fløde og den tomme vaniljestang op til lige under kogepunktet, som er lige under 100°C.
Pisk æggeblommerne med vanilje og sukker, til du har en luftig æggesnaps.
Hæld forsigtigt den varme mælke-fløde-blanding i din æggesnaps under kraftig piskning. Nu har du din ismasse klar.
Hæld nu din ismasse tilbage i gryden og varm den op til ca. 82°C, men ved lav varme så det ikke brænder på - vigtigt! Rør derfor gerne i det undervejs, gerne hele tiden.
Køl ismassen helt ned i køleskabet, når du har ramt en temperatur på 82°C. Det tager ca. 2 timer at køle ismassen ned.
Når din ismassen er fuldstændig afkølet, er den klar til at blive kørt på ismaskinen. Kør nu isen på maskinen.
Fordel vaniljeisen i en lille form, fx en aflang kageform på ca. 1-1,5 L.
Stil isen i fryseren i minimum et par timer til den har sat sig - gerne til næste dag.