Skræl løget og skær det i kvarte og pil hvidløgene.
Tag en stor gryde og sæt den på højeste blus. Kom olivenolien i gryden og tilsæt peberfrugterne, lad det stege på høj varme i ca. 30 sekunder og skru herefter ned på medium varme og lad det stege yderligere i ca. 7-8 min under omrøring.
Tilsæt nu løg, hvidløg, paprika og chiliflager og steg yderligere 1-2 min. Kom eddiken på og lad det koge af og tilsæt så de flåede tomater og vand. Lad det hele småsimre i ca. 15 min og blend. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Skær chorizoen i mindre tern og steg dem af på panden, kom det herefter på et stykke fedtsugende papir, og når det er afkølet blandes det sammen med saltmandlerne og friskhakket purløg.