TIP: Kom muffins i en lufttæt beholder til dagen efter, hvis du ikke får spist dem alle. De er dog bedst på dagen, hvor de er bagt.
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180° varmluft.
Fjern kærnehuset fra 2 af æblerne og riv dem groft på et rivejern. De andre to skæres i skiver.
Smelt smør i en lille kasserolle.
Bland mel, natron, bagepulver, vaniljepulver og kardemomme sammen i en skål.
Pisk i en anden skål sukker med æg, olie, mælk og det smeltede smør. Vend de revede æbler og groftrevet marcipan i.
Vend de tørre ingredienser i med en dejskraber og sørg for at gøre det let og nænsomt. Gerne så lidt som muligt, og kun lige så de er vendt sammen. Jo mindre du røre, desto luftigere muffins får du. Dejen må gerne ha' lidt klumper - det forsvinder under bagningen.
Fyld dine muffinsforme halvt op og kom lille 1 tsk æblesmør i midten af hver muffin. Har du ikke æblesmør, kan du komme æblemos i - men den skal være helt purérede først. Læg et ligeledes et par skiveskåret æbler på toppen af hver muffin.
Bag dem i en forvarmet ovn på 180° varmluft i ca. 20 minutter til de er lettere gyldne og gennembagt.