Lav en skøn version af en original Salade Nicoise med kartofler, tun, æg samt oliven og sprøde bønner. Salaten smager skønt med en hjemmelavet dressing til.
Skær tunen ud i 3-4 mindre bøffer. Varm en pande op på højeste blus, den skal være rygende varm. Når panden ryger kommes en lille smule olivenolie på og tunen steges i ca. 15-20 sekunder på hver side. Den skal bare lige have farve, men stadig være rå i midten. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Kom tunen på køl, mens de resterende ting laves.
Kog kartoflerne møre.
Kog æggene i ca. 7,5 min. Pil dem og halvér dem.
Sæt en mellemstor gryder over med vand og bring vandet til kogepunktet. Kom en lille håndfuld salt i vandet.
Nip enderne af haricots verts og damp dem i vandet i ca. 1 min. Sigt det kogende vand fra og kom koldt vand på indtil de er kølet af.
Skær hjertesalaten i mindre stykker og halver cherrytomaterne.
Skær tunen i små chunks. Og giv dem lidt citronsaft.
Find en stor skål frem og kom cherrytomater, haricots verts, hjertesalat, kartofler, oliven, eddike, olivenolie samt plukket persille og mix det godt sammen.
Fordel salaten i fire skåle og anret med tun og æg.