TIP: Smager også godt kold, og er perfekt i madpakken.
Fremgangsmåde
Bund
Opløs gæren i 22 graders vand.
Tilsæt mel, og ælt dejen i 8 minutter på medium hastighed på en røremaskinen.
Skru op for hastigheden i det sidste minut, og i de sidste 20 sekunder tilsættes salt.
Kom dejen ud på bordet, del dejen i to og form hver dej til en kugle. Drys lidt mel på toppen, dæk dem til med et klæde og lad dem hæve ved stuetemperatur i ca. 1-2 timer, afhængig af temperaturen i dit køkken.
Karamelliserede rødløg
Skræl rødløg og snit dem i både eller ringe.
Sæt en stor pande på højeste blus og tilsæt smør, olie og rødløg når den er meget varm. Lad det hele stege hårdt af i et par minutter, og skru herefter ned til medium varm - lad løgene stå og stege i ca. 10-12 minutter, indtil de er møre og karameliserede.
Smag til med eddike, salt og peber. Evt. lidt honning, hvis de ikke er søde nok til din smag.
Pizza med karamelliserede rødløg og feta
OBS! Det er meget forskelligt hvordan jeg bager mine pizzaer - her har jeg bagt min pizza i pizzaovn. Nogle gange bager jeg pizzaerne i almindelige ovn, men med et bagestål. Vælg den afbagningsmetode som du foretrækker 🍕
Drys mel på bordet og form to pizzabunden, gerne så tynde som muligt. Brug hænderne til dette, og ikke en kagerulle - det vil ødelægge alle lufthullerne.
Smør bundene med creme fraiche og fordel karamelliserede rødløg ovenpå. Hak timian fint og fordel det udover.
Almindelig ovn: Bag pizzaerne i ca. 5-7 minutter ved 250 grader, indtil pizzabunden er sprød. Vil du have dine pizzabunde ekstra sprøde, kan du bruge et bagestål, en pizzasten eller en varm bageplade. Husk at have et øje på pizzaerne under afbagningen, da ovne er forskellige. Tip: Kan du skrue mere op for din ovn, så gør endelig det - hold dog øje. Pizzaovn: Hvis du bruger du pizzaovn, kender du din pizzaovn bedst.
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.
Top med feta, frisk rucola og ristede pinjekerner, når pizzaen er færdig. Evt. også et dryp god olivenolie og flagesalt, hvis du foretrækker.