Tag oksemørbraden ud fra køl, ca. en halv time før den skal bruges. Afpuds oksemørbraden for sener.
Varm en pande op til den er rygende varm. Tilsæt olie og kom derefter mørbraden på. Steg den ca. 2 minutter på hver side og kom smørret og urterne på undervejs. Lad det stege med, mens mørbraden vendes. Krydr med salt og peber.
Kom mørbraden på en rist, med en bageplade beklædt med bagepapir nedenunder. Dette gør, at mørbraden får en ligeligt fordelt varme når den kommer i ovnen.
Kom mørbraden i ovnen i 15 minutter. Tag den herefter ud og lad den hvile i 8 minutter.
Giv den igen mellem 6-8 minutter, afhængig af hvor rød du ønsker mørbraden. Den skal have en kernetemperatur, når den kommer ud sidste gang, på ca. 50-51°.
Lad nu mørbraden hvile i ca. 30 minutter.
Inden servering kan man lige give mørbraden ca. 1-2 minutter i en meget varm ovn, på 225 grader.