Tip: Bruger du blommetomater i stedet for Coure Di Bue, så brug gerne 5 stk da de er meget mindre. Fordelen ved Coure Di Bue er, at de er mere "kød"-fyldige og uden kerner. Du kan også alternativt tilsætte en dåse hakkede tomater og nøjes med 3 blommetomater.
Fremgangsmåde
Hak tomaterne i grove tern.
Pres hvidløg.
Hak ansjosfileter fint.
Bring en gryde med 4 L vand i kog.
Varm en sautérpande op og tilsæt olivenolie. Svits hvidløg et minut ved middel-høj varme, men lad de ikke brune.
Tilsæt ansjoser, oliven, kapers og steg med under omrøring.
Tilsæt tomater samt tomatpuré og bland det hele grundigt sammen. Lad saucen stå og simre i små 15 minutter, mens pastaen koges. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Sæt spaghetti over og kog i saltet vand - vær opmærksom på at bruge lidt mindre, da ansjoser er salte også.
Kog pastaen i ét minut mindre, end hvad angivet på pakken, så den er al dente. Gem ca. 1,5 dl af den kogte pastavand, til at "jævne" saucen med.
Kom den kogte pasta ned i saucen og tilsæt lidt af kogevandet fra pastaen, hvis den er for tyk. Vend det hele godt sammen og giv gerne retten en sjat olivenolie. Pluk basilikum groft og tilsæt og vend en sidste gang, inden servering.