Rens kartofler og skær dem i både. Vend kartoffelbåde med 2 spsk. olivenolie og tørret timian. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag kartoffelbådene i ca. 30-35 minutter, til de er gyldne.
Skær cherrytomater i halve og snit rødløg fint.
Vend de bagte kartoffelbåde med tomater, rødløg, sorte oliven, mynteblade og smuldret feta.
Vend salaten sammen med en blanding af olivenolie og hvid balsamico. Smag til med salt og friskkværnet peber.