Massér alle de tørre krydderier ind i nakkefileten og kom den i en pose og lad den marinere natten over.
Tænd ovnen på 130° varmluft.
Kom nakkefileten i et fad og dæk det med sølvpapir. Kom fadet i ovnen og giv det nu 1 time i ovnens midte. Efter 1 time tages folien af - giv det yderligere ca. 2,5-3 timer og tjek efterfølgende til stegen. Klargør imens bbq-saucen.
Hvis man godt kan lide den ydre del er lidt “sprød” så kan man skrue ovnen op på 180° i den sidste halve time.
Nakkefileten er færdig, når man kan trække kødet fra hinanden med to gafler. Lad det hele hvile i ca. 10 min.
Pil kødet fra hinanden med to gafler og rør det let sammen med bbq-sauce efter behov og smag til med salt og peber.
BBq-sauce
Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde og lad det småsimre ved medium varme i ca. 10 min til det har en flot sirupsagtig konsistens.