Tarteletter med høns i asparges er en klassisk dansk servering og opskriften er nem at lave. Retten kan laves af kød fra en suppehøne, kyllingefilet- eller bryst.
*Hvis du er i tidsnød eller bare vil gå efter den nemme og hurtige løsning kan du i stedet for at koge en hel kylling nøjes med 4 kyllingebryst til 1 L bouillon. Tilsæt stadig alle smagsgivere.
Fremgangsmåde
Kogt kylling og fond
Skær gulerødder i grove tern, og halver løget.
Kom kylling, gulerødder, løg, hvidløg, peberkorn og laurbær i en gryde. Kom vand på til det dækker kyllingen og lad det simre i ca. 45 min. ved svag varme, eller indtil kødet er mørt. Under kogning vil der komme lidt “skum” i toppen af gryden, brug en ske til at skumme det af med.
Imens den hele kylling koger, hældes væden fra asparges snitterne, gem væden til sovsen.
Skyl de grønne asparges, og skær dem i mindre stykker - gem evt. toppen til pynt. Giv dem et hurtigt opkog i omkring 20-30 sekunder.
Efter de 45 min., eller når kyllingen er mør, sigtes væden fra. Kom væden tilbage i gryden og kom den hele kylling over på en plade, så den kan afkøle en smule. Pluk kødet fra skroget.
Væsken reduceres i ca. 15 minutter ved lavt blus i ca. 20. Hvis man ikke synes den smager af så meget kan man evt. tilføje lidt ekstra hønse- eller grøntsagsbouillon. Kom den reducerede fond op i en beholder, ind til du skal bruge den i sovsen.
Sovs
I en gryde tilsættes smør og smeltes. Mel tilsættes og der piskes under konstant omrøring i ca,. 1 min. Tilsæt nu fond lidt ad gangen under kraftig omrøring. Tilsæt fløde, mælk og 1 dl af asparges vandet og giv det hele et kort opkog. Er sovsen for tyk, tilsæt da evt. lidt mere væske.
Smag til med salt, peber og citronsaft og tilsæt herefter kylling, hvide asparges og grønne asparges.
Servering
Varm tarteletskallerne efter pakkens anvisning.
Servér fyldet med sprøde tarteletter og friskhakket persille. Velbekomme.