Kom kylling, 2 gulerødder i grove tern, halveret løg, hvidløg, peberkorn samt laurbær i en gryde. Kom vand på til det dækker og lad det småsimre i ca. 45 min, eller indtil kødet er mørt. Undervejs vil der komme lidt “skum” i toppen af gryden, dette kan man lige skimme af med en ske.
Når kyllingen er mør, sigtes væsken fri. Kom væsken tilbage i gryden og kom kyllinger over på en plade for at køle af, plukkes når det er kølet.
Reducer nu væsken ved lavt blus i ca. 20-30 min. Hvis man ikke synes den smager af så meget kan man evt. tilføje lidt hønse- eller grøntsagsbouillon.
Sauce med grøntsagsfyld
I mens fonden reduceres, tages en gryde med vand og bringes i kog, kom en god håndfuld salt i vandet. Snit asparges, gulerødder og spidskål fint og damp det i gryden i ca. 20 sekunder.
Sigt grøntsagerne fra vandet og stil dem til side.
Når fonden er klar, smeltes lidt smør i en gryde og der kommes mel i, som røres sammen under konstant omrøring i ca. 1 min. Kom nu din færdiglavede fond på lidt ad gangen indtil det tykner, tilsæt mælk og fløde til sidst. Lad det koge kort igennem.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Vend kylling, grøntsager, ærter og lidt friskhakket persille sammen og server evt. med lidt små kogte kartofler.