Svampet pærekage bagt med ricotta og hasselnødder. En nem og hurtig kage, som passer perfekt til efteråret. Du kan erstatte pære med fx blommer, æbler osv.
TIP: Sérver evt. med vaniljeis, flødeskum, græsk yoghurt eller creme fraiche.
Fremgangsmåde
Smelt smør i en gryde til du har smeltet, klaret smør. Lad det køle en smule af.
Pisk æg og sukker sammen til en æggesnaps. Vend forsigtigt ricotta og kornene fra en vaniljestang i.
Sigt hvedemel, bagepulver samt kardemomme i massen og vend det sammen.
Tilsæt det smeltede smør til dejen og rør det godt sammen.
Smør en springform på ca. 20 cm i diameter med smør og hæld dejen i.
Fjern skroget fra pærerne og skær dem i både. Læg dem på toppen af dejen som du synes - tryk dem gerne lidt ned og drys til sidst med hasselnøddeflager.
Bag kagen ved 180° varmluft, i ca. 50 min.
Lad kagen afkøle og drys med flormelis lige inden servering.