Opskrift på marmorerede vagtelæg med trøffelmayo er super simpel og virkelig velsmagende. En lækker snack, som fungerer virkelig godt til et glas bobler.
Kog vagtelæggene i kogende vand i 2,5 minutter. Kom dem herefter i koldt vand og pil dem og kom den i et lille glas.
Kog balsamico, vand og sukker og kog det igennem ca. 1 minut indtil sukkeret er opløst. Lad det køle ned og hæld det herefter over æggene til det dækker.
Lad det hele stå i minimum 24 timer, og du opnår de fineste "marmorerede" vagtelæg. De kan holdes sig på køl i ca. 2-3 uger, hvor de vil blive markant mere syrlige.