Min bachelor er afleveret og jeg har nu tid (og ikke mindst overskud) igen til at lave opskrifter til bloggen og jer. Det har jeg virkelig glædet mig til, fordi ærlig talt så nyder jeg det lidt mere end at studere. Men det er heldigvis også overstået nu. Det er så vildt og dejligt på samme tid.
Jeg ved at januar og februar for mange betyder lidt flere grøntsager, gerne de grovere af slagsen. Det er ihvertfald både hvad mine statistikker fortæller mig, og hvad I efterspørger i min indbakke. Det vil jeg selvfølgelig gerne efterkomme, men ind til da, så vil jeg dele dette indlæg med jer hvor jeg har jeg fundet mine bud på lækre vintersalater frem fra gemmerne. De kan spises alene – måske med et nybagt surdejsbrød, til kød og kylling eller fisk.

Opskrifter på skønne vintersalater
Vintersalater forbinder jeg selvfølgelig med de grøntsager, der høre sæsonen til. De er ofte grovere, mere fyldige og spækket med mange kostfibre. Kål i alle afskygninger er nok rodfrugter de gyldne grøntsagsgrupper her. Jeg elsker den kontrast der i de forskellige årstider, hvorfor forår- og sommersalater er mere lette. Nu vil jeg byde dig velkommen til mine bedste vintersalater.
Vintersalater med rødbede
Jeg elsker rødbeder, og spiser dem gerne i både smoothies, salater eller i fx rødbedevafler. Udover de har en smuk rød farve – eller skal vi kalde den lyserød -, så giver de en skøn mæthedsfornemmelse, grundet deres egenskaber, som fx kostfibre. Jeg giver lidt opskrifter her, på skønne vintersalater med rødbede, som er perfekt i disse måneder. Find dem nedenfor.
Salat med rødbede Rødbedesalat med ostecreme og estragon Rødbedesalat med feta
Salat med rødbede
Her er en af mine yndlings rødbedesalater, som er virkelig simpel at gå til. Man skal blot koge rødbederne, fjerne skralden og til sidst skære dem i passende stykker. Anret med skøn fetacreme til.
Rødbedesalat med ostecreme
Opskriften her er så smuk og smager himmelsk. Den lækre ostecreme lavet med salatost smager himmelsk, når den er vendt med de kogte rødbeder. Perfekt alene, men også med en skive brød til.
Rødbedesalat med pære
Her er en skøn salat, hvor der tilmed er pære i. Den er virkelig en skøn efterår/vintersalat, som mætter skønt! Der er kikærter i salaten og smuldret feta.
Grønkålssalater – salater med grønkål
Grønkålssalat med æble, feta og valnødder Grønkålssalat med fennikel og kakifrugt Grønkålssalat med blåbær og ristede græskarkerner
Grønkålssalat med æble, feta og valnødder
Denne salat med grønkål og feta er simpelthen en klassisk skøn salat. Den er meget populær og en af bloggens mest læste. Jeg elsker den virkelig også selv.
Grønkålssalat med fennikel og kakifrugt
Den søde kakifrugt, eller sharon – kært barn har flere navne – er simpelthen skøn at komme i salater. Den har en dejlig sødme, som går godt i spænd med den bitre grønkål.
Grønkålssalat med blåbær og ristede græskarkerner
Blåbær er godt nok ikke i sæson i vintermånederne, men den pryder nu denne grønkålssalat meget fint. Og det smager nu også meget godt!
Kålsalater – salatopskrifter med kål
Rosenkålssalat med granatæble og fennikel Speltsalat med rødkål, appelsin og tørrede tranebær
Rosenkålssalat med granatæble og fennikel
Rosenkål… en grøntsag der deler vandene! Men jeg elsker den, og denne her rosenkålssalat med linser og granatæblekerner smager fantastisk!
Speltsalat med rødkål, appelsin og tørrede tranebær
En mere vinter-agtig-salat finder du ikke. Den smager bare himmelsk, og de søde-syrlige appelsiner er helt fantastiske i kombination med den sprøde og bitre rødkål.
Salat med gulerødder
Grillede gulerødder med feta, oliven og tahin Salat med bagte gulerødder, peberfrugt og kidneybønner
Grillede gulerødder med feta, oliven og tahin
En af mine yndlingssalater, når det skal gå lidt stærkt. Den er så nem at bikse sammen og smager altså skønt!
Salat med bagte gulerødder, peberfrugt og kidneybønner
En god salat, hvis du har nogle kedelige grøntsager liggende. Smid dem i ovnen og du har alligevel formået at få det bedste ud af dem!
Jeg håber du blev inspireret!
Jeg håber du fandt lidt inspiration til nogle lækre vintersalater. Jeg vil løbende opdatere min liste med dejlige vintersalater, som du kan afprøve hvis du lyster.
Jeg vil elske at høre om du fik afprøvet nogle af de skønne vintersalater. Hvis du har lyst til at dele en skøn salat med mig, så smid endelig en kommentar.