Annonce

Tomatsalat med mozzarella, rødløg og basilikum

Tomatsalat med mozzarella

Jeg tror du kender denne klassiske tomatsalat med mozzarella, da du formentlig har fået serveret sydpå som forret eller som side til noget kød eller brød.

Sådan en tomatsalat med mozzarella, rødløg og basilikum er en god simpel salat og en salat der altid er god at lave, hvis man er lidt idéforladt. Det er en af mine yndlings sommersalater, da tomaterne er solmodne og fuld af smag. Tomater smager bare bedst om sommeren! Men sådan en salat skal også serveres med en lækker dressing, så sådan en opskrift får du selvfølgelig også i dagens indlæg.

tomatsalat

Tomatsalat med mozzarella

Opskrift på tomatsalat med mozzarella, rødløg og basilikum vendt i en skøn dressing.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 12 stk tomater
  • 1 stk rødløg
  • 2 stk mozzarellakugle
  • 1 bundt basilikum
  • 40 g olivenolie*
  • 50 ml balsamico eddike
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Skær tomater i kvarte.
  • Snit rødløget fint og bræk mozzarellaen op i mindre chunks.
  • Vend det hele sammen med olivenolie, eddike, salt og friskkværnet peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Salaten er nem at lave, har få ingredienser og emmer af sommer og sol. Perfekt salat at lave til italienske retter, for så har du også flaget prydende på bordet i form af salatens farver. Det er en skøn klassisk salat, ligesom panzanella der er en en italiensk brødsalat, også med tomater. Hvis du fx vælger at servere salaten på ægte italiensk forret-manér, kunne den kombineres med et luftigt foccacia med rosmarin. En skøn kombination, fyldt med smag, som lægger bund for en dejlig hovedret, og som er starten på en italiensk sommeraften.

Tilbehør til tomatsalat

Opskrift på tomatsalat med mozzarella, rødløg og basilikum

Salaten med tomat, mozzarella og basilikum er en luksus salat, fyldt med de dejligste smage fra de skønne ingredienser og toppet med en herlig dressing. Basilikum giver dejlig smag af noget aromatisk til de friske let sødlige tomater. Mens de finthakkede rødløg giver kant sammen med balsamico, som jo er et must når man laver en frisk tomatsalat. Du kan også lave en tyk balsamico glace og hælde over.

Brudstykker af mozzarella og olivenolie fuldender denne sommer salat med tomater med den perfekte fedme og cremethed. Husk blot at dryp den godt af inden du brækker den i chuncks – så undgår du, at salaten bliver vandet.

TIP: Mozzarella kan erstattes med fx feta eller udelades, men ellers kan du tjekke opskriften ud på græsk tomatsalat, hvor der feta i.

Den bedste tomatsalat som tilbehør til mange retter

Tomatsalaten kan bruges som forret og som tilbehør til andre skønne retter. Den er farverig og lidt rustik i sit udtryk hvor ingredienserne ikke er fint skåret som hvis det var en klassisk caprese salat med tomat.

Denne opskrift består af få ingredienser, som lynhurtigt kan laves – fx til en let frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Om du vil lave en tomatsalat til lammekølle eller servere den til andre retter, er op til dig.

Jeg har serveret den mange gange til kyllingelår i fad med grøntsager og kartofler og fyldt kyllingebryst med pesto og mozzarella. Men salaten med tomater er god til mange retter, og en god salat til grillmad på de lune sommerdage. Salaten er nemlig frisk, hvilket står fantastisk til al den gode grillstegte mad. 

Inspiration til flere nemme salater med tomat: Perlebygsalat med tomat og salat med bagte tomater.

Tomatsalat med rødløg og basilikum

Hele kyllingelår i ovn med tomatsalat som tilbehør

Dressing til klassisk tomatsalat

Den helt klassiske dressing må være en balsamicoglace som også kan købes færdig, men for at spare tid kan du lave en skøn dressing af olivenolie, balsamico samt salt og peber. Det er jeg mere til, en olie-eddike dressing. Det er både billigere og smager akkurat så skønt. 

Hvis du skulle have en anden dressing til din tomatsalat, kunne en grøn pesto også være lækkert at toppe med. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments