Tøm køleskabet: Hos min kæreste

Ideen opstod egentligt, ved at jeg du og jeg, for et par år siden begyndte at kigge i vores grøntsags skuffe med nysgerrighed. Vi begyndte at spørge os selv om vi ikke kunne bruge nogle af de råvarer vi havde, der måske var lidt kedelige og slatne, i stedet for at smide dem ud og hele tiden købe noget nyt. Det ledte videre til, at jeg langsomt begyndte at læse flere bøget og artikler omkring madspild, og fik der øjnene op for hvor meget perfekt spiseligt mad der rent faktisk bliver smidt ud, hver dag! Derefter opstod tanken om at åbne noget selv, for på den måde at være med til at mindske det enorme spild af mad. 

Vi arbejder med tre typer af minimering af madspild. Dels får vi råvarer som er for ”grimme” til at blive solgt, dvs. specielt grøntsager, der enten er for store, for små, har lidt pletter mv. De kan derfor ikke kan blive solgt i supermarkederne. Vi arbejder også med på kød og mejeridelen med det vi kalder dato-varer, altså råvarer som er ved at løbe på dato, og som der er stor risiko for ender med at blive smidt ud. Og det sidste er, at vi prøver at bruge så meget af råvaren som muligt – det kan være skræller, stokke, blade mm. som man normalt ville smide ud, men som vi prøver at lave noget lækker ud af. 

Jeg smider også selv mad ud. Jeg er på ingen måde hellig, dog prøver jeg, af helt åbenlyse årsager, også selv at minimere mit madspild. Jeg vil dog sige at det allerede er på et minimum og de ting jeg oftest smider ud, er ting hvor der er mug på eller hvor noget lugter decideret surt. Jeg går ret meget op i fødevaresikkerhed, og tager derfor aldrig nogen chancer. Hvis jeg er usikker ryger det ud. 

Jeg er mest en dag-til-dag shopper, hvis jeg skal vælge. Men faktisk shopper jeg ikke ret meget. Jeg holder egentligt mest af at kigge hvad der er i køleskabet og grøntskuffen og så derfra, går jeg i supermarkedet for at supplere.  

Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg går meget op i at man skal bruge sine lugte- og smagssanser, når man skal vurdere om noget er dårligt. Dvs. jeg dufter altid til min mælk før jeg faktisk ser på datoen, for hvis den dufter godt gør det mig ingenting at den er løbet på dato, for 2 dage siden. Hvis den omvendt dufter dårligt men stadig har et par dage at løbe på, så kunne jeg ikke af den grund finde på at bruge den.

Jeg bliver faktisk mest inspireret af de råvarer vi ugentligt får ind ad døren. Tit så giver de nærmest selv svaret. Hvis guleroden er lidt sød i det, jamen så skal den have noget syrligt modspild og måske lidt krydderier. Hvis jeg vi får nogle små blomkålshoveder ind ad døren, så kan det være at de passer til at blive bagt hele, og på den måde bliver retterne skabt. 

Jeg er lært af den franske skole, dvs. masser af smør, fløde, kød og de bedst tænkelige råvarer. Men som regel også med et enormt spild til følge. Tit har jeg oplevet at skulle afpudse fx en mørbrad hvor den skulle være helt perfekt trimmet – det endte med et enormt spild af råvaren. Det har jeg i den grad lært at anskue på en anden måde, fx ved at stille spørgsmålet: Bliver den her råvare egentligt bedre af jeg står og trimmer den så meget? Og så har jeg også lært at grøntsager kan så meget mere, end at spille anden violin. Faktisk er jeg nu begyndt at lade dem spille første violin og lade kødet komme i anden række og som tilvalg. 

Kapers! – En sikker vinder at have i køleskabet, den perfekte salte og let syrlige smag gør den til en perfekt komponent at tilsætte næste alle retter. Og så kan den jo stå i køleskabet, nærmest for evigt. 

Spejlæg, med stegte grøntsager, kapers og en tør fast modnet ost. Opskriften deles under billede.

Skræller. Jeg har næsten altid skrællet mine grøntsager, og derefter smidt skrællerne ud. Det gør jeg ikke mere, nu skyller jeg dem i stedet rigtig godt og kommer dem i isvand, og så er de perfekte som sprødt element i salater. Det kan fx være fra blomkål, broccolien, citroner, gulerødder mv.

Det er det fordi jeg mener at vi i øjeblikket driver rovdrift på vores klode og den måde som vi lever på ikke er bæredygtig. Og i min research omkring madspild er jeg stødt på et tal fra FN’s klimapanel der siger, at madspild står for ca. 10% af den menneskelige CO2-udledning. Det alene er argument nok. Men det faktum at klimadebatten tit bliver meget perifer og det handler om noget vi ikke rigtig kan forholde os til – og løsningerne ligeså. Det er lidt svær for meningmand, at forholde sig til, at vi skal elektrificere hele vores bilpark. Hvad jeg til gengæld ikke mener er svært at forholde sig til, det er lavpraktisk at minimere sit eget madspild, og dermed også sit eget CO2 aftryk. 

1) Brug dine skræller, stokke mm. i stedet for at smide dem ud. Det kan være rigtigt godt i pureer, som sprødt indslag i salat (hvis de kommes i isvand) eller man kan sylte dem – mulighederne er mange. 
2) Duft og smag på dine råvarer du har i køleskabet. Hvis mælken eller fløde ikke dufter surt, så lad være med at spise dem ud bare på grund af datoen.
3) Kig lidt oftere i dit køleskab og prøv at se om ikke du kan lave et ret ud fra det. Så kan man altid supplere op med ting fra supermarkedet. Men hvis man gør det på den måde, så spare man både penge, men man får også brugt sine ting op og på den måde får man minimeret sit madspild.