Annonce

Salat med gule beder

Salat med gule beder

Mens rødbeder bliver brugt ret meget, især til at fuldende en mad med leverpostej, så er de gule beder blevet lidt glemt. Det er en rodfrugt nøjagtig ligesom rødbeden, den er bare gul i stedet for rød, og så er den mildere og har ikke samme jordsmag som en rødbede. Jeg synes den smager utrolig lækkert, og den gule farve kan virkelig udnyttes til noget smukt. Så det er en skam at gule beder er så oversete i dagligdagens madlavning. 

Salat med gule beder og friskost

Salat med gule beder

En skøn og fiberrig salat med blandede beder, friske urter og en mild friskost smagt til med citron, salt og peber.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse1 time 10 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 500 g gule beder
  • 300 g rødbeder
  • 200 g bolchebede
  • 3 spsk olivenolie*
  • ¼ bundt kørvel

Friskost creme

  • 150 g friskost
  • 60 g græsk yoghurt 10 %
  • 1 tsk olivenolie*
  • 1 spsk citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Salat

  • Rens de blandende beder grundigt, og kog dem med skræl på i 1 time. Stik i bederne undervejs, for at se om de er møre. Lave imens cremen.
  • Hæld kogevandet fra og kom dem i koldt vand.
  • Gnid skrællen af bederne og anret dem i mundrette stykker på en tallerken. Læg friskost cremen i hullerne, mellem bederne.
  • Drys med flagesalt, friskkværnet peber, olivenolie og friske krydderurter.

Friskost creme

  • Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og friskkværnet peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Gule beder på bordet!

Heldigvis kan den gule bede nemt komme tilbage på bordet, fx i form af denne salat med blandede beder. Jeg smagte en lignende salat på en restaurant i Kødbyen, så det er her inspirationen kommer fra. Den salat var dog med ricotta, og eftersom jeg ikke har kunnet få salaten ud af hovedet lige siden, besluttede jeg mig for at eksperimentere lidt. 

En skøn og simpel salat med blandede beder

De gule beder er sammen med andre beder i sæson lige nu, så det er en god undskyldning for at prøve denne skønne og simple salat. Brug også almindelige rødbeder og de flottede rød- og hvidstribede bolsjebeder. Det er nemlig de forskellige farver, der fuldender salatens sprøde look.

Hvis vi kigger på næringsindhold, indeholder de forskellige beder nogenlunde det samme, nemlig masser af mineraler og vitaminer, og gule beder er især rige på C-viaminer. Den gule bede er desuden, som næsten enhver grøntsag, rig på kostfibre – de mange kostfibre vil gøre, at du bliver mæt, når du spiser denne salat. Så hvis du nu har fået mere blod på tanden efter at afprøve opskrifter med beder, er denne rødbedesalat  måske også noget for dig.  

Salat med rødbede og gule beder

Salat med blandede beder og urter

Gule beder med gedefriskost og urter

Gule beder er mildere i smagen end almindelige rødbeder, og hvis du er træt af rødbeders bismag af jord, så er den gule bede en genial udskiftning. En anden smart ting ved både gule beder og bolschebeder er, at de ikke smitter af ligesom rødbeder gør. Så det gør det noget nemmere at have med at gøre. 

Den milde, gule bede går i fantastisk samspil med det salte og cremede fra gedefriskosten, som jeg foreslår til denne salat, og det bitre fra olivenolien. Tøv derfor ikke med at prøve at bruge friskost til den lækre creme, som også kan laves med almindelig smøreost, eller ricotta, hvis du ikke er så vild med gedeost. 

Salat med gule beder og friskost

Så lang kogetid skal dine gule beder have

Hvis du står og mangler noget let tilbehør til en middagsret, så er denne salat helt perfekt. Den er super nem og er det oplagte tilbehør til fx en helstegt kylling. Du kan også sagtens lade salaten være hovedattraktionen til frokost med en bid brød til. 

De gule beder kan desuden koges dagen før, så du endnu hurtigere kan bikse salaten sammen. Det er nemmest at koge den med skræl, for når de har kogt, kan skrællen nemlig nemt gnides af i stedet for, at man skal bikse med at skrælle dem inden. 

De blandede beder skal koge i ca. en time, afhængig af størrelsen. Så stik gerne i dem med en gaffel undervejs for at tjekke, hvor møre de er blevet. Alternativt kan de bages i ovnen ved 150° i ca. 1,5 time – sørg da for at tjekke på dem ind imellem.  

Salat med gule beder
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments