Annonce

Pocheret torsk med ærtepuré og ærter francaise

Pocheret torsk opskrift

Pocheret torsk smager skønt, og det er super nemt at lave. Torsk er bedst, når det bliver tilberedt ordentligt, og det betyder især, at fisken ikke må få for meget. Når man pocherer torsk på panden, skal det derfor kun have få minutters tilberedning for at man får den skønneste, møreste torskefilet. Men hvordan pochere man torsk overhovedet? Det svarer jeg selvfølgelig på lige straks. 

I denne opskrift serverer jeg torsken med lækkert tilbehør af ærter – ærter passer nemlig så fint til både i farve og smag. 

Hvordan pocherer man torsk?

Ja, hvordan pochere man torsk? Måske har du prøvet at pochere et æg, hvilket kan være ganske tricky. Heldigvis er det super nemt at lave pocheret torsk, så længe man sørger for det ikke for få meget! Man kommer først vand og så fisk på panden, og så bliver torsken ellers pocheret på et par minutter under låg og ved lavt blus. 

Det er vandet, der er hele humlen bag denne form for tilberedning. Når man pocherer noget, betyder det nemlig, at den råvare, man pocherer, bliver tilberedt i væske lige under kogepunktet. 

Inspiration til flere opskrifter med torskefisk: Bagt torsk med grønne asparges og stenbiderrogn eller crispy fiskeburger med tartarsauce.

Opskrift på lyn pocheret torsk

Min opskrift på pocheret torsk kan bruges som en forret eller en let hovedret. Jeg synes, det gør sig rigtig godt som gæstemad, for sådan en perfekt tilberedt torskefilet smager bare så godt. Man kan også anrette rigtig fint og på forskellige måder. Se fx hvordan jeg anretter på billederne med ærtepuré i bunden eller franske ærter ved siden af fisken. 

opskrift på Pocheret torsk

Pocheret torsk

Pocheret torsk med tilbehør af ærtepuré og ærter francaise er en skøn servering til gæster. Brug den som en lille forret eller let hovedret. Andre torskefisk kan også bruges – læs noter.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Pocheret torsk

  • 300 g torskefilet

Ærtepuré

  • 200 g frosne ærter
  • 10 g smør
  • 25 ml hvidvin
  • 90 ml vand
  • ½ stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Ærter a la française

  • 200 g frosne ærter
  • 20 g bacon
  • ½ stk løg
  • ½ stk hjertesalat
  • 30 ml hvidvinseddike*
  • salt og friskkværnet peber

Noter

  • Tip! Andre slags torskefisk kan også bruge: Fx lange, lyssej, helleflynder, slethvad, pigvar, mørsej. 

Fremgangsmåde

Pocheret torsk

  • Skær torsken i passende stykker.
  • Kom 2 dl vand i en pande.
  • Kom torsken på panden og skru op på lavt til medium blus. Kom et låg på og lad langsomt torsken pochere. Afhængig af størrelse, tager dette et par minutter. Man kan ved at tjekke stikke en kødnål igennem fisken, og hvis man ikke møder modstand er fisken klar. 
    OBS! Lav altid først fisk til sidst, når alle andre ting er klar. Da man på denne måde undgår at fisken bliver overtilberedt og kold. 

Ærtepuré

  • Giv ærter et kort opkog i en gryde, sigt vandet på nær 1 dl fra og blend med de resterende ingredienser. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Ærter a la francaise

  • Tø hurtigt ærterne op i lidt vand.
  • Skær baconen i fine tern og steg dem af i en gryde på medium varme. Hak løge fint og tilsæt til baconen, når det er begyndt at blive gylden.
  • Lad løget stege med i ca. 15 sekunder, og kom derefter ærterne, den fint snittede hjertesalat og eddike ved.
  • Smag til med salt og peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tilbehør til pocheret hvid torskefisk

Jeg serverer pocheret torsk med tilbehør af franske ærter og ærtepuré. Det giver rigelig mad, hvis fisken er til forret. Skal det være en hovedret, er det en god ide at servere kartofler til og måske en let sauce, fx hvidvinssauce. 

Pocheret torsk
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments