Hele dette indlæg er dedikeret til noget så lækkert som hummus. Så hvis du ligesom jeg, elsker en omgang hjemmelavet hummus, så er du landet det helt rigtige sted på internettet! I indlægget har jeg samlet alle bloggens opskrifter på retter med hummus, samt nogle helt nye. De fleste af indlæggets opskrifter er lavet i samarbejde med Valsemøllen Greenlife, og hovedsageligt udarbejdet til deres platform. Her i indlægget er opskrifterne nemme at gå i gang med og det skyldes at Valsemøllen har udviklet en nogle hummusblandinger. De skal blot røres op med vand og olivenolie – dét er da nemt!
Mange af opskrifterne er derfor med udgangspunkt i en hurtig version, og ikke den klassiske ægte hummus hvor kikærterne er blevet sat i blød dagen før.
En nem og simpel hummusblanding fra valsemøllen
Blandingen er 100 % økologisk og lavet på kikærtemel, sesamfrø, salt, korianderpulver, spidskommenpulver, hvidløgspulver og antioxidant E300 – intet andet! Det er også grunden til, at jeg indgik samarbejdet, da jeg også deler opskrifterne med Jer her på min blog. Som den trofaste læser ved, er det vigtigt for mig at jeg reklamere for noget som jeg selv ville spise. Der er altså ikke nogle ingredienser i blandingen, som jeg ikke kan stå inde for.
Det er ikke et must at anvende deres blanding, men det gør det blot en lille smule nemmere i hverdagen! Men det finder du langsomt ud af, når du kommer igennem de forskellige opskrifter nedenfor. Jeg vil fx vise dig den klassiske version, en mere spicy, avocadohummus og ellers bare opskrifter, hvor hummus er inkorporeret. Du kan altid lave din egen version og erstatte den i opskrifterne – det kan jo være du havde en rest hummus stående, der skal bruges. Om ikke andet, så er det den perfekte cremede dip!
Mine 10 + bedste opskrifter med hummus
Jeg elsker selv den cremede konsistens, som man kan opnå med en hjemmelavet hummus. Jeg laver altid min egen hummus fra bunden, da det både er nemt, hurtigt og bare smager hammergodt. Jeg tror faktisk ikke jeg kan sige noget dårligt om hummus – det spiller bare virkelig godt i flere sammenhænge. Sådan en Hummus synes jeg fx er noget at det bedste i hjemmelavet pitabrød, ovenpå en salat eller med knækbrød eller grøntsagsstave on side. Det er jo altid en sund snack, hvis sulten melder sin ankomst.
Når jeg laver en hummus selv, helt fra bunden, bruger jeg altid kikærter – enten fra dåse eller de tørrede, som jeg selv kan udbløde. Det er lidt forskelligt, afhængig af, hvor lang tid jeg har til rådighed. Til den originale hjemmelavet humus bruger jeg altid en god olivenolie, tahin, citron og selvfølgelig salt og peber. Jeg kan godt lide at variere min hummus og bruger derfor ind imellem forskellige krydderier som fx paprika, chili eller spidskommen.
Avocadohummus
Elsker du avocado? Så gør dig selv den tjeneste at blend den sammen med din hummus. Det smager simpelthen bare så godt. Du vil slet ikke fortryde! Det giver blot en endnu mere cremet konsistens. Farven er også blot en fryd for øjet – jeg elsker det. Vil du have fingrene i opskriften på de sprøde knækbrød, så klik her.
Naanbrød med rodfrugthummus
Til efteråret, når rodfrugterne dukker op er det om at være kreativ. Jeg foreslår at du kommer dem i din hummus, så du får en lidt mere mættede rodfrugtmos. Det smager virkelig godt, særligt med jordskokker. Er du mere til en pink version, så brug rødbeder. Spis dem sammen med lækkert hjemmebagt naanbrød eller den færdigkøbte version.

Humus med rodfrugter
Ingredienser
- 4 stk naanbrød
Rodfrugthummus
- 250 g rodfrugter (valgfrie)
- 1 spsk citronsaft
- 0,5 dl bredbladet persille eller koriander, hakket
- 1 nip salt
- 1 ps Green Life Økologisk Linsehummus
Fremgangsmåde
- Lav hummusen ifølge pakkens anvisning.
- Pluk persille groft.
- Blend rodfrugterne fint, til mos.
- Bland det med hummus og frisk persille.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Servér med naanbrød.
- Velbekomme.
Pitabrød med falafler og hummus uden tahin
En helt klassisk opskrift på hummus. Og hummus uden tahin. Du kan selvfølgelig altid tilføje tahin for en mere cremet konsistens. Hummus er altid lækkert som en slags spread i pitabrød – særligt hvis der kommer hjemmelavet falafler i. Opskriften på hjemmelavet hummus og falafler kan du se nedenfor.

Pitabrød med falafler og hummus
Ingredienser
- 4 stk pitabrød
Falafler
- 1 dåse kikærter*
- 1 håndfuld spinat eller bredbladet persille
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 2 stk æg
- 1 spsk spidskommen*, stødt
- 2 tsk salt
- 4 spsk mel
- 1 stk citron, saft
Hummus
- 1 ps. Valsemøllen Green Life Økologisk Linsehummus, original
- 0,5 dl olivenolie*
- 2 dl koldt vand
Fyld pr. pitabrød
- 2 håndfulde spinat eller salat
- 1 spsk syltede rødløg
- 0,5 stk avokado
Fremgangsmåde
Falafler
- Hæld vandet fra kikærterne. Kom dem i en blender, sammen med de resterende ingredienser og blend til en ensartet masse.
- Varm en pande op til middel-høj varme og form falaflerne med en ske i hånden.
- Steg dem på panden i godt med olie. De skal være sprøde udenpå.
Hummus
- Kom Hummusblandingen i en skål og tilsæt vand og olie.
- Rør det hele godt sammen.
- Tilsæt evt. mere vand, til du opnår den ønskede konsistens.
Fyldte pitabrød
- Lun pitabrød og falafler i ovnen.
- Skær pitabrødene op og smør bunden med hummus.
- Kom salat, syltede rødløg, skiver af avocado samt falafler i og luk pitabrødet sammen.
- Velbkomme.
Hummus med soltørrede tomater
Jeg er svært glad for soltørrede tomater, og jeg kommer dem gerne i risottoretter, salater, brød osv. Derfor skulle de også lige en smuttur i denne version, og det smagte drøngodt! Brug den hellere end gerne i en sandwich, fordi det smager overdrevet godt!
Vegetarisk sandwich
En hummus med chili kan noget andet, og fungere godt i fx sandwich hvor fyldet måske er lidt mere afdæmpet i smagen. Til et par gulerodsstave fungerer denne variant også glimrende. Det er en smagssag hvor stærk du ønsker den, og hvis du synes opskriften lyder for mild kan du blot tilsætte ekstra chili.
Wrap med pikanthummus
Kombiner bagte røde peberfrugter og hummus og få en lækker velsmagende hummus. Smagen af pikant går fantastisk sammen med den cremede humus. Smør pikanthummus i en tortilla og læg frisk spinat og avokadoskiver på. Det er en god løsning til en hurtig, simpel og mættende aftensmad eller til madpakken.

Tortilla med pikanthumus
Ingredienser
- 4 stk tortillas
- 100 g spinat
- 1 stk avocado
- 2 spsk Finax Økologiske Solsikkekerner
- 4 spsk pikanthummus ((opskrift nedenfor))
Pikanthummus
- 1 ps Valsemøllen Green Life Økologisk Hummus, original
- 2 stk røde peberfrugter
- 2 dl vand
- 0,5 dl olivenolie*
- 0,5 stk citron, saften
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk paprika
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 graders varmluft.
- Skær peberfrugterne i kvarte og fjerne kerner.
- Vend dem med lidt olivenolie og læg dem i et ildfast fad.Bag dem i 10 minutter og lad dem herefter afkøle.
Pikanhummus
- Alle ingredienserne til pikanthummus blendes sammen.Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Varm tortilla i ovnen, efter pakkens anvisning.
- Smør dem med pikanthummus og læg spinat, skiver af avocado og solsikkekerner i.
- Rul dem sammen, skær over på midten og servér.
Vegetarisk pasta med hummus-tomatsauce
Jeg har prøvet at gå lidt ud over de opskrifter med hummus der ligger lige til højrebenet, og det er der kommet denne pastaret ud af. Her er pastaen vendt med hummus, tomat og friske krydderurter. Det lyder måske lidt spøjst, men det smager virkelig godt og er tilmed mættende. Servér pastaretten til aftensmad og giv børnene resterne med på madpakken.

Vegetarisk pasta med hummus-tomatsauce
Ingredienser
- 400 g pastapenne eller pastaskruer
- 1 stk løg, grofthakket
- 2 fed hvidløg, presset
- 100 g cherrytomater, halvveret
- 50 g tomatpure
- 1 ps Valsemøllen Green Life Økologisk Hummus, original
- 1 dåse hakkede tomater
- 3 dl mælk
- 1 håndfuld friske krydderurter, fx basilikum eller kørvel
Fremgangsmåde
- Kog pastaen efter pakkens anvisning. Gem 2 dl af den kogte væske fra pastaen.
- Blend hakkede tomater, tomatpuré, mælk og hummuspakkens indhold sammen.
- Varm en gryde op med olie og svits løg og hvidløg gyldne.
- Kom den blendede tomat i og lad det simre i 5-8 minutter.
- Vend pastaen sammen med væsken fra pastaen og smag til med salt og peber.
- Rist solsikkekerne på en tør pande, til de er gyldne.
- Server pastaretten og top med friske cherrytomater, solsikkekerner og friske krydderurter.
Brug din hummus i hjemmelavet veggiedeller
Den er go’ nok – det fungerer altså virkelig godt at komme hummus i dejen til hjemmelavet veggiedeller. Spis dem i en burger, sandwich eller i en kombination med en skøn salat. Jeg serverede selv denne til. Så har du hurtigt et sundt og nærende måltid, som desuden er indgår i det vegetariske køkken og er perfekt, hvis du vil holde en kødfri dag.
Klassisk hummus på hjemmelavet fladbrød
Den klassiske hummus er her smurt på hjemmebagte fladbrød. Du kan toppe med lige præcis det du elsker, men en omgang grøn pesto, feta og soltørrede tomater kan jeg altså varmt anbefale at prøve. At serverer varme fladbrød med en dip af hummus er meget klassisk i det mellemøstlige køkken, som fx tyrkiet. Men her ville den ægte hummus, lavet helt fra bunden også være et hit.
Brød med hummus og ristede kikærter
De ristede kikærter er super lækre i flere sammenhænge – både på salater, som snacks eller ovenpå en stykke brød, der først er blevet smurt med hummus. En god og meget mættende frokost, hvor kikærterne virkelig kommer til sin ret!
Lamme meatballs med auberginehummus
Retten med aubergine og lamme meatballs er marrokansk inspireret. Auberginen er bagt i ovnen, og derefter er den blendet sammen med den færdige hummusblanding og krydderier. Her er der brugt koriander, da det emmer af det marrokanske køkken og går rigtig godt i spænd med de krydret lamme kødboller der er smagt til med spidskommen.
Hummus med bagte gulerødder, græskarkerner og krydderurter
Gulerødder og hummus har altid fungeret godt sammen. Den helt klassiske, hvor man snitter et par gulerodsstave og servere dem til en skål hummus har de fleste nok afprøvet. Men denne kombination af gulerødder og hummus er lidt anderledes, og måske ny for dig. Bunden består af hummus og er toppet med bagte gulerødder samt græskarkerner og friske krydderurter. Det smager helt fantastisk og er lækkert som tilbehør til aftensmaden – gerne med et bagt grydebrød til.

Hummus med bagte gulerødder
Ingredienser
- 10 stk gulerødder
- 2 spsk spidskommen*, stødt
- 1 dl Valsemøllen økologiske Græskarkerner
- 0,5 stk citron, saft
- 0,5 stk citron, skal
- 1 nip flagesalt*
- 1 ps Valsemøllen Green Life Økologisk Linsehummus, original
- 2 håndfulde krydderurter, fx koriander, persille og kørvel
Fremgangsmåde
Hummus
- Hæld hummusblandingen i en skål og tilsæt vand og olie. Rør det hele sammen med en ske.
- Tilsæt mere vand til du opnår den ønskede konsistens.
Bagte gulerødder
- Halvér gulerødder. Steg dem på en varm pande i olie.
- Drys med spidskommen, citronskal- og saft.
- Steg dem gyldne og møre, men så stadig har et lille bid.
- Fordel hummus på et fad og smør det godt ud.
- Fordel gulerødder ovenpå, drys med flagesalt, græskarkerner og krydderurter.
- Velbekomme.
Pikanthummus med rugbrødsstænger
Har du en rest rugbrød liggende? Så smid det endelig ikke ud! Lav i stedet for nogle sprøde rugbrødsstænger, som du kan bruge til en lækker snack. Servér de sprøde stænger til en hjemmelavet cremet pikanthummus. Det smager hammer godt og er perfekt til fx tapasbordet. De er også super lækre som en appetizer.

Rugbrødsstænger
Ingredienser
Pikanthummus
- 1 ps Valsemøllen Green Life Økologisk Hummus, original
- 1 stk rød peberfrugt
- 50 g salatost eller feta
- 0,5 dl vand, (+/-, alt efter ønsket konsistens)
- 0,5 dl olivenolie*
- 1 spsk paprika, røget
- 1 tsk spidskommen*, stødt
Rugbrødsstænger
- 8 skiver rugbrød, 1,5 cm tykkelse
- 4 spsk olivenolie*
Fremgangsmåde
Pikanthummus
- Tænd ovnen på 180°.
- Skær peberfrugterne i grove tern og blend med de resterende ingredienserne til en cremet pikanthummus.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
Rugbrødsstænger
- Skær rugbrødskiverne i stave, efter ønsket størrelse.
- Pensl dem med olivenolie på begge sider og drys med flagesalt.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og læg rugbrødsstavene herpå.
- Bag dem i 10 minutter til de er sprøde.
- Lad dem afkøle.
- Servér rugbrødsstængerne med pikanthummus.