Annonce

Moussaka med aubergine og kartofler

nem Moussaka opskrift

Græsk moussaka er en af de mest populære retter i Grækenland – både ved særlige lejligheder og store familiemåltider. Moussaka eller Musaka er en ægte græsk klassiker, som laves med krydret lammekød, kartofler, aubergine og en cremet uimodståelig bechamelsauce. Alle ingredienser bliver lagt i lag og det spreder den skønneste duft, når det bages i ovnen. 

Det er nemt at lave en klassisk moussaka, og heldigvis for det – det smager jo vidunderligt. Den skønne ovnret har mange variationsmuligheder – det betyder også, at du enten bruge lammekød eller oksekød. Moussaka med lammekød er dog den mest autentiske i det græske køkken, hvor retten har sin oprindelse. 

Hvis du vil lave et overdådigt middagsbord for gæster, kan jeg klart anbefale dig at lave et udvalg af små retter, også kaldet ‘meze. Det er en græsk tradition og her kan Moussaka også serveres. Se derfor alle mine opskrifter på græske retter.

Moussaka med aubergine og kartofler

Moussaka

Verdens bedste Moussaka med lam eller oksekød. Den skønne græske Moussaka med aubergine og kartofler er perfekt til aftensmad.
5 fra 3 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse50 minutter
I alt1 time 20 minutter

Ingredienser

  • 2 stk auberginer
  • 15 g olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 stk rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 15 g smagsneutral olie
  • 500 g hakket lammekød
  • 1 tsk frisk oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 15 g tomatpuré*
  • 1 dåser hakkede tomater
  • 150 ml rødvin
  • salt og friskkværnet peber
  • 500 g bagekartofler
  • 50 g emmentaler

Bechamelsauce

  • 30 g smør
  • 30 g hvedemel
  • 500 ml sødmælk
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180° varmluft.
  • Skær auberginer i skiver, ca. 1,5 cm
  • Pensl dem med olivenolie og læg dem på en beklædt bageplade med bagepapir. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Bag dem i ovnen i ca. 20 min.

Kødsauce

  • Pil rødløg og hvidløg og snit dem fint
  • Varm en gryde op til den ryger. Kom lidt smagsneutral olie på og kom herefter kødet på med det samme. Lad kødet tage lidt farve og kom så løg, hvidløg, tørrede krydderier og tomatpuré på og rør rundt i ca. 30-45 sekunder. Skru ned på middelvarme.
  • Kom de hakkede tomater og rødvin på og lad det småsimre i ca. 15-20 min. og smag til med salt og peber.
  • Klargør kartoflerne. skræl dem og skær dem i tynde skiver, ca. 0,5-1 cm.

Bechamelsauce

  • Smelt smør i en lille gryde. Tilsæt mel og rør godt rundt i ca. 1-2 min. ved medium varme. Varm også mælken op. Tilsæt nu den lunkne mælk i lidt af gangen, således du undgår klumper.
  • Når bechamellen er cremet og færdig smages den til med lidt revet muskatnød samt salt og friskkværnet peber.

Saml Moussaka

  • Saml nu moussakaen ved at komme kødsovs i bunden, efterfulgt af aubergine og bechamelsauce- gentag processen. Husk at gemme lidt af bechamelsauce til toppen.
  • Kom kartoflerne på toppen af det sidste lag. Afslut med lidt bechamelsauce
  • Sæt moussakaen i ovnen i 25 min. Kom derefter revet emmentaler på og giv den yderligere 20 min.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Det skal du bruge til hjemmelavet moussaka

Moussaka minder lidt om en græsk lasagne, men i stedet for lasagneplader lægger man kødsaucen i lag med forbagte auberginer og kartofler. Der er tre step, som skal forberedes til retten: 

  • Kødsauce: En ægte græsk moussaka laves typisk med lammelød, men oksekød kan du også sagtens anvende – eller en kombination. Oksekødet eller lammekødet sauteres i lidt olie med løg, hvidløg og krydderierne samt tomatpuré. Derefter skal hakkede tomater tilsættes og herligheden skal stå og simre i små 20 minutter, så krydderierne trænger ind i kødet og dermed giver en virkelig karakteristisk smag. 
  • Béchamelsauce: Den cremede Béchamelsauce er uden æg. Saucen er en virkelig vigtig del af en traditionel græsk moussaka – muligvis også den ”sværeste” del. For at opnå den perfekte cremede konsistens, skal mælken tilsættes gradvist under omrøring, således man undgår der dannes klumper.  
  • Kartofler og auberginer: Til moussaka bruger jeg både kartofler og aubergine, skåret i skiver. Auberginerne bager jeg i ovnen inden de bliver lagt i lag med øvrige ingredienser, da de kræver lidt ekstra tilberedning. Kartoflerne skæres blot i tynde skiver, og de behøver ikke tilberedning først. 
nem Moussaka opskrift med lam

ægte græsk Moussaka med aubergine og kartofler

Opskrift på moussaka med kartofler og aubergine

Jeg deler verdens bedste opskrift med dig her nedenfor, fordi det skal være nemt at lave en god Moussaka, hvor du skal bruge så lidt tid i køkkenet som muligt. I version bruger jeg en kombination af kartofler og aubergine, fordi det giver mere fylde til retten. Oprindeligt laver man den vist udelukkende med stegte auberginer, som lægges i lag med masser af kødsauce og bechamelsauce.

Jeg har naturligvis en lækker tomatbaseret kødsauce mellem lagene og hjemmelavet bechamelsauce. Jeg starter altid med at fordele kødsauce i bunden, efterfulgt af aubergine og bechamelsauce – kartoflerne laver jeg kun ét lag af. Det kan du læse i opskriften. 

TIP: Hvis du er mere glad for hakket oksekød end lammekød, kan du sagtens udskifte lam med oksekød. Jeg kan også anbefale, at lave retten med en blanding af lam og oksekød.

Nem græsk Moussaka til aftensmad

For at lave en traditionel græsk Moussaka-opskrift skal kødet koges i en lækker tomatbaseret sauce, som lægges i lag med auberginer, kartofler og en god béchamelsauce. Hele herligheden bages i ovnen, til du har en gylden og lækker moussaka.   

Det er let at lave moussaka og det er den perfekte aftensmadservering – selv på hektiske dage. Der er lidt forskellige steps, og den originale version kan sikkert tage timevis at forberede. Jeg synes dog at moussaka skal være hverdagsvenlig, og derfor er denne opskrift ret lige at gå til. 

TIP: Du kan med fordel lave dobbelt portion af moussakaen, hvis I er en familie på fire, og hvis I kun er to, så du har nok til to dage uden du behøver gange opskriften op. Moussaka kan du også forberede og lave dagen i forvejen, og så kan den fryses ned efter den er bagt i ovnen. 

Er du vegetar? Så kan du hoppe direkte over til min opskrift på vegetarisk Moussaka, hvor der ikke er kød i. Det er en vidunderlig servering.  

tilbehør til klassisk Moussaka

Tilbehør til moussaka

Som tilbehør til Moussakar serverer jeg typisk en simpel grøn salat til. Det kunne også være en græsk salat for at blive i samme genre. I ved den klassiske med tomat, agurk, oliven og feta. 

Derudover synes jeg hjemmebagte græske fladbrød serveret med forskellige græske dips som eksempelvis tzatziki, myntedip eller fetacreme er lækkert. Hjemmebagte pitabrød kan også spises som tilbehør til moussaka og de gode dips. Naturligvis med et godt glas rødvin til – det er nok den bedste opskrift på en græsk middag – både for gæster eller familien. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments