Annonce

Manitobaboller med surdej

Manitoba boller : manitoba stykker

Disse manitoba boller er flotte af udseende, har en dejlig krumme og så passer de helt perfekt til alt fra morgenbordet, madpakken til en hjemmesmurt sandwich. Jeg bruger bollerne til det hele, fordi de også kan holde sig nogle dage uden at blive kedelige og tørre. Og ellers varmer jeg dem bare op igen.

Her får du en dejlig nem opskrift på skønne manitoba boller med surdej. Bollerne er med et rustikt udseende, og har en fantastisk let syrlig smag fra surdejen. Jeg håber du har lyst til at prøve dem!

Hvad er manitoba hvedemel?

Manitoba mel er en hvid hvedemel med et højt indhold af protein. Det høje proteinindhold indebærer også et højt glutenindhold, hvilket giver bollerne en lækker luftighed, og skorpen bliver dejlig sprød. Melen stammer fra Canada, hvor den oprindeligt blev dyrket. Dens bageevner minder om Tipo 00 mel. For begge gælder, at melsorten er ideel til luftigt bagværk, men ikke-ideelt til småkager og kiks (her skal du finde en mel med et lavt proteinindhold).

Manitobaboller opskrift

Opskrift på manitoba boller med surdej

Disse manitobastykker er lavet med surdej, og manitoba hvedemel og surdej synes jeg smager så fantastisk sammen. For hvem vil ikke gerne have en lækker sprød men luftig surdejsbolle?! Desuden behøver du ikke have alverdens udstyr og redskaber for at lave lækre boller med manitoba hvedemel.

I denne opskrift er du din helt egen røremaskine, og dine hænder fungerer som dejkrog. Der er nogle typiske surdej bagværk metoder undervejs som man hurtigt mestre, og som kan bruges til alt andet surdejsbagning efterfølgene. Du kan se min video i bunden af opskriften, hvordan du gør.

Hvis du endnu ikke har startet en surdej op, kan du meget nemt gøre det, og du kan følge min guide til opstart af surdej. I guiden finder du step-by-step billeder. 

Manitoba boller : manitoba stykker

Manitobaboller med surdej

Nemme manitoba boller bagt med surdej. Her får du en nem og god opskrift, hvor du ikke skal bruge røremaskine. Du skal kun bruge en skål/bøtte, dine bare hænder, mel, vand, surdej og salt. Du kan under opskriften se en video, hvordan jeg folder og ælter dejen.
5 fra 4 stemmer
Antal: 12 boller
Forberedelse6 timer 10 minutter
Tilberedelse1 time 17 minutter
1 day
I alt1 day 7 timer 27 minutter

Ingredienser

Surdejsstarter

  • 50 g surdej
  • 50 g hvedemel
  • 50 g vand

Dej

Køkkenudstyr

Noter

  • Flydetesten: Fyld et et glas med vand og kom en lille teske af den forventede aktive surdej i, hvis den flyder er den aktiv, hvis den synker er den ikke klar, og skal have lidt mere tid.
  • Tips til foldningerne: Ved at gøre hænderne våde mellem foldningerne, undgår du at dejen klistre for meget til dine fingre. 
  • Tips til at hakke boller: dyp dejskraber let i vand – så klistre den ikke lige så meget til dejen når du hakker bollen ud. Den skal dyppes mellem hver bolle.

Fremgangsmåde

Surdejsstarter – klargøring

  • Gør din surdej klar, ved at fodre den. Tag 50 g af din in-aktive surdej (ikke taget direkte fra køl) og bland med 50 g vand og 50 g hvedemel. Rør det sammen og hæld det i et glas, så du kan følge udviklingen af din surdej.
  • Kom et låg på glasset og sæt evt. en elastik dér på glasset, hvor din surdej er. Over de næste 3-6 timer, kan du følge med i udviklingen, og se hvor meget den er vokset (som på billedet, hvor man kan se den er vokset til dobbelt størrelse).
    Surdejsguide
  • Når surdejen er hævet til dobbelt størrelse, er du klar til at lave din dej. Test evt. med flydetesten (se note*).

Æltedag

  • Bland i en stor skål manitoba hvedemel, grahamamel og og vand. Rør det sammen til en grødet masse. Lad den stå 1 time til autolyse.
  • Tilføj den surdej som du har gjort klar til bagning. Klem surdejen godt ind i dejen med våde fingre. Lav første foldning*
    * En foldning = Dejen folden ind til midten, hele vejen rundt – så i alt fire gange. Se video under opskriften, hvordan det gøres.
  • Lad dejen stå og hvile i 30 minutter på køkkenbordet. Kom låg på.
  • Tilsæt salt og kram det godt ind i dejen. Lav endnu en foldning.
  • Efter 30 minutter gentages foldningen yderligere 2 gange i løbet af den første time. Derefter foldes dejen 2 gange mere med 1 times interval. Efter fjerde og sidste foldning lader du dejen stå i 30 minutter, før den sættes i køleskabet natten over.

Bagedag

  • Opvarm din ovn med et bagestål (hvis du har et) til 250°C. Ovnen skal være brandvarm for det bedste resultat af bollerne.
  • Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord, og hak dejen til 10-12 boller. Placer dem på et stykke bagepapir. Før bollerne over i ovnen på bagestålet eller bagepladen.
  • Bag bollerne i 12 minutter ved 250°, hvorefter temperaturen sænkes til 200°C i de sidste 5 minutter af bagetiden.
  • Lad bollerne køle af på en bagerist.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Sprøde, nemme og luftige manitobastykker til morgenmad  

Noget af det bedste jeg ved, er når jeg vågner og jeg ved, at jeg har en bøtte med dej stående i køleskabet som er intet mindre end en time fra at blive nogle lækre sprødskorpede manitobastykker! 

De er perfekte med smør på! Omend man er mest til smeltede smør eller koldt smør på sin bolle er det bare ægte morgenguld. Og så en dejlig kop kaffe til… mmmh så ved man bare at det bliver en god morgen!

Kan jeg udskifte grahamsmel med andet mel?

Det kan du snildt! Du kunne fx bytte grahamsmel ud med speltmel. Det gør ikke den største forskel, og egentlig er det blot tilføjet for, at give den ellers komplet hvide manitobabolle lidt mere smag.

Kan jeg bage manitobabollerne uden bagestål?

Også ja! Bagestålet giver blot en fantastisk varmelede, men du kan også bruge en helt normal bageplade. Et bagestål er også tungt, så hvis du bruger en bageplade vil du også kunne spare nogle kræfter, men stadig få lækre manitoba boller.

Kan man bruge gær i stedet for surdej i bollerne? 

Det er muligt at skifte surdej ud med gær. Dette vil dog give en ændring i smagen. I stedet for surdejen, skal du formentlig bruge mellem 5-7 g gær for at få samme luftighed. Det vil cirka svare sig til at lave langtidskoldhævede boller – blot med nogle få surdejs-foldeteknikker forinden. 

bedste opskrift på luftige manitoba boller

Hvad betyder autolyse?

Autolyse er en metode, hvor mel og vand blandes sammen, inden æltningen begynder. Det er godt til surdejsbganing, og generelt bagning. Autolyse er højtelsket af folk der bager med surdej. Det er en metode, som du kan læse mere om her i min artikel omkring autolyse bagning. Men kort fortalt, er det et step før selve æltningen af dejen begynder, hvor mel og vand blandes. 

Det er godt til surdejsbagning, da det er med til at påbegynde det glutennetværk som ønskes, for at lave et luftigt bagværk. Derfor er det også en del af denne opskrift på rustikke manitoba boller med surdej. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments