Annonce

Mandelbund med hindbærskum

Nu hvor sommeren er over os, findes der ikke noget bedre end at plukke friske bær og spise dem med det sammen – så skulle det da lige være at plukke friske bær og servere dem på en skøn mandelbund kage. 

Kagen her er netop en lækker mandelbund serveret med fløjsblødt hindbærskum og sommerens skønne bær på toppen. Mandelbund med hindbærskum er en super nem opskrift, da man blot skal lave en sprød mandelbund, piske skummet og anrette med bær på toppen. Og så har du altså en perfekt sommerkage – frisk og sprød. 

mandelbund med hindbaerskum

Mandelbund med hindbærskum

Mandelbund med hindbærskum er en vidunderlig kage, som er nem at lave og som smager af sol og sommer.
5 fra 6 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse45 minutter
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

Bund

  • 200 g mandler*
  • 175 g sukker
  • 4 stk æggehvider
  • 20 g smør

Hindbærskum

Topping

  • 125 g friske blåbær
  • 125 g friske hindbær

Fremgangsmåde

Bund

  • Tænd ovnen på 175°, varmluft.
  • Kom mandler i en foodprocessor eller minihakker, og blend dem mellem-fint. 
  • Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukker og pisk yderligere til hviderne er helt stive. Vend de hakkede mandler i æggehviderne. 
  • Smør en springform med en diameter på 22-24 cm med lidt smør, og drys lidt sukker i bunden samt op ad kanterne hvor smørret sidder. Kom mandelmassen i formen og bag bunden i ca. 20-25 minutter.
  • Lad herefter bunden køle helt af i formen. 

Hindbærskum

  • Kom frosne hindbær og sukker i en gryde, og lad det koge let op. Mos hindbær en smule, og lad det simre i små 8-10 minutter til du har en let fast kompot. Lad det afkøle.
  • Pisk fløden til en let flødeskum og vend kornene fra 1 vaniljestang i sammen med flormelis. Vend forsigtigt hindbærkompotten i.
  • Anret hindbærskum på den afkølede mandelbund og top med friske bær.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på mandelbund med hindbærskum

Mandelbund med hindbærskum er en dejlig dessert til solrige weekender eller sommerens lange dage. Kagen er også god at servere for gæster, både for børn og voksne, for en god mandelbund kage og friske bær kan alle være med på. 

Bunden er en mandelbund uden mel. Det er en slags nøddemarengs, hvor mandlerne hakkes i en foodprocessor, vendes med æggehvider og bages sprød. 

Hindbærskummet laves ved at piske fløde til flødeskum og vende skummet med en hindbærkompot. Vil du være godt forberedt kan hindbærkompotten snildt laves dagen før. Bunden kan også bages nogle timer i forvejen, for den skal køle helt ned, inden du anretter din mandelbund med bær. 

Mandelbund med hindbærskum

Nøddemarengs med mandler og sommerbær

Mens skummet er blødt og bærerne er syrligt-søde, så giver kagens bund i form af mandelmarengs et dejligt knas til kagen. Og det er virkelig en simpel opskrift – bunden består nemlig kun af tre ingredienser, som du sandsynligvis allerede har i køkkenskabene – mandler, sukker og æggehvider. 

Til din mandelbund med bær kan du pynte med de sommerbær du elsker allermest: Jordbær, hindbær, ribs, solbær, blåbær eller en god blanding. 

Lækker sprød mandelbund uden mel

Mandelbund med hindbærskum er en kage, jeg tror alle kan lide! Og den er især god til dig, der er glutenallergiker eller skal lave en kage uden gluten. Kagens bund er nemlig en sprød mandelbund uden mel, hvor man ikke vil synes at kagen mangler noget.

mandelbund kage

mandelbund med bær

Kan man udskifte mandler med andre nødder?

Til mandelbund med hindbærskum kan du sagtens bruge andre nødder end mandler. I stedet for at lave mandelmarengs kan man nemlig lave en nøddemarengs på hasselnødder, som er mindst lige så lækker. Det bliver bare til en hasselnøddebund med skum. Hasselnødder smager lidt mere igennem, men det gør ikke spor.

Prøv også: Flere skønne kageopskrifter med bær.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

13 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments