Annonce

Majssalsa med koriander, lime og frisk chili

majssalsa opskrift

Tortillas, enchiladas, quesadillas, tostadas … alle disse dejlige, mexicanske retter starter med majs, og i dagens opskrift spiller majs også hovedrollen. 

Min majssalsa med koriander er stærkt inspireret af det mexicanske køkken og går derfor perfekt med mange mexicanske retter – ligegyldigt om du vil bruge den i en taco eller servere den til chili con carne. Majssalsa er også fuldstændig oplagt til sommerens mange grillaftener, for selvom jeg kalder det en salsa, så er den også god bare som en slags salat. 

Majssalsa med friske majs, chili og lime

Det kan næsten kun kaldes mexicansk, hvis man laver sin majssalsa med chili. Chili i alle mulige røgede, tørrede og friske udgaver er nemlig grundsten i det mexicanske køkken. Jeg bruger en halv almindelig rød chili, men juster endelig mængden af chili efter behov. Du kan også lave din majssalsa med chili af andre sorter som fx habanero eller jalapeno. 

Sørg også for at smage godt til med lime. Lime tilføjer en dejlig frisk syrlighed, som også kendetegner det mexicanske køkken – du er garanteret vant til at squeeze lime i din guacamole og tomatsalsa

Læs også: Grillede majskolber

majssalsa med koriander og lime

Opskrift på hjemmelavet majssalsa med koriander

Hjemmelavet salsa med majs er supernemt at lave. Først skal majskolberne blancheres, hvorefter du kan skære majskerner af kolben. Det er ret vigtigt at bruge friske majs fremfor dåsemajs, da dåsemajs slet ikke fungerer, når det skal være det bærende element. Så sørg for altid at bruge friske majs. 

Jeg laver desuden min majssalsa med koriander, da koriander og majs bare passer skønt sammen. Derudover tilføjes chili, rødløg, lime og olivenolie. 

Find opskriften på majssalsa her:

majssalsa opskrift

Majssalsa

Lækker opskrift på hjemmelavet majssalsa med lime og koriander er god til alt fra tacos, nachos, chili sin carne mv. Den er supernem at lave og smager vidunderligt.
4,67 fra 3 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Bring en mellem-stor gryde med vand i kog. Den skal kunne rumme majskolberne, når de er halveret.
  • Fjern majskolbernes yderblade og skær dem over på midten. Kom majskolberne i vandet med 1 spsk salt og lad dem blanchere i 30 sekunder. Lad dem herefter afkøle.
  • Snit rødløg fint i tern. Hak korinader groft. Flæk chilien, fjern kernerne og hak den meget fint.
  • Kom rødløg, grofthakket koriander og chili i en skål med olivenolie, saft- og skal fra en hel lime. Bland det godt sammen.
  • Skær majsene fri af kolberne og det i korinader-blandingen.
  • Smag til med lidt salt og evt. mere limesaft og chili efter behov.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Serveringsforslag

Hvad kan jeg servere til majssalsa? Der er rigtig mange gode muligheder for at anvende den sprøde salsa med majs:

  • Tacos: Prøv en taco med majssalsa og hvidløgsrejer. Eller tilføj majssalsa til tacos med oksekød
  • Nachos: En hjemmelavet omgang nachos skal selvfølgelig serveres med guacamole, tomatsalsa, jalapenos og måske en klat creme fraiche. Men en salsa med majs gør sig også glimrende på toppen af gratinerede nachos. 
  • Tortillas: Tortillas kan fyldes med alle mulige lækre sager og selvfølgelig også med majssalsa. Prøv fx sammen med oksekød i en hjemmelavet tortilla.

Helt generelt er majssalsa bare god at bruge som topping på mexicanske retter. Det kan være en mexi bowl med ris, bønner og grønt eller en lækker omgang vegetariske chili sin carne

hjemmelavet majssalsa

tacos med majssalsa

majssalsa som tilbehør
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments