Annonce

Hjemmelavet koldskål

Tilbehør til koldskål

Så er det endelig blevet lunt nok i vejret til koldskål! Man kan næsten sige at det er en sæson for sig selv, koldskålssæsonen – når vejret bliver fint i april til vejret bliver dårligt engang i efteråret. Det er ret tydeligt at høre, at jeg spiser koldskål for at fejre vejret. Men der er altså også bare ét eller andet lækkert ved at sidde ude og nyde en skål sommerdessert. 

Hjemmelavet koldskål med tykmælk

Koldskål

Koldskål smager dejligt og sommerligt med kammerjunkere og friske bær – få den bedste opskrift her på koldskål med kærnemælk.
3,80 fra 10 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 2 stk æggeblommer
  • 30 g sukker
  • 1 spsk vaniljesukker*
  • 1000 g kærnemælk
  • 1000 g tykmælk
  • 0,5 stk citron

Serveringsforslag

Fremgangsmåde

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en æggesnaps.
  • Tilsæt kærnemælk og rør det sammen med æggesnapsen.
  • Vend tykmælken i og smag til med citronskal og evt. mere vaniljesukker.
  • Servér med friske bær og kammerjunkere.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Min mors bedste koldskål opskrift er med vaniljesukker

Nostalgien er meget tæt forbundet med vores sanser og især vores smagssans, efter hvad jeg har oplevet i hvert fald. Den mad, man er vokset op med, er indimellem også bare det, der smager bedst. Spørger man mig er det altså min mor, der laver den bedste opskrift på koldskål. 

Denne opskrift er med vaniljesukker, og det er virkelig en vigtig komponent, for det smager så godt. For en mindre sød variant kan du også bruge almindeligt vaniljepulver eller skrabe kornene ud fra en vaniljestang. 

Hjemmelavet koldskål med hele æg og kærnemælk

For at få den helt rette konsistens, skal man bruge to æggeblommer i denne opskrift. Man kan i princippet også bruge hele æg, da salmonella ikke er aktuelt længere. Så man behøver ikke længere bekymre sig om at vælge æg, der er pasteuriserede. 

For nemhedens skyld kan jeg dog godt lide at bruge æggeblommerne på bøtte eller flaske, da det er nemmere at måle af. Det giver også god mening at gøre det på den måde, hvis man vil gange opskriften op. 

Jeg kan godt lide min koldskål lidt tyk, som en god omgang mormor koldskål, så derfor bruger jeg lige så meget tykmælk som kernemælk. Vil du gerne have den tyndere, kan du med fordel udelade lidt af tykmælken.  

Inspiration til flere sommerdesserter: Jordbærgrød eller rabarbergrød med vaniljeskum.

Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere

Opskriften I får her, er min mors bedste, som jeg har fået hele min barndom. Koldskålen over dem alle og med alle de ingredienser som det ifølge mig kræver at ramme plet: Vaniljesukker, citron, kærnemælk OG tykmælk. Og selvfølgelig skal koldskål serveres med kammerjunkere – gerne de hjemmelavet af slagsen, hvis du spørger mig.

Tilbehør til sommerens kærnemælkskoldskål

Kærnemælkskoldskål. Smag lige på ordet engang! Det er altså bare sommer på læberne. Jeg spiser den skønne og cremede dessert med sommerens bær og hjemmebagte kammerjunker til. Både jordbær, hindbær og ribs gør sig rigtig godt på koldskålen og giver en skøn farve. Hvis du er til crunch, kan en sprød granola også være lækkert.   

Opskrift på koldskål

Lav forskellige variationer af din koldskål

Denne opskrift er en helt og aldeles standard opskrift på den klassiske koldskål. Har du drukket dig træt i den i løbet af mange somre, så frygt ej, for den kan selvfølgelig varieres ud i det uendelige. Prøv fx koldskål med: 

  • Bær: Blend forskellige bær, eller dit foretrukne bær, og vend det i koldskålen til sidst – præcis som jeg gør i opskriften på jordbærkoldskål
  • Orangeskal: Erstat citronskallen med orangeskallen. Det er et simpelt twist, der helt sikkert vil blive bemærket. 
  • Tilføj lidt fløde: Ligesom jordbær med fløde smager helt genialt, kan koldskål også blive ekstra lækkert med en spiseske fløde eller to. Især til dig, der elsker fløde. 
  • Rabarber: En fantastisk sommerplante, der bare lige skal koges op med lidt sukker og køles ned, før det vendes i koldskålen. 

Vil du fremadrettet få en påmindelse, når der lander en ny opskrift på bloggen eller bare gode tips til surdejsbagning, højtider og meget mere? Tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments