Annonce

Kold grød med æble

Kold grød med æble

Når det er varmt udenfor, så er der ikke noget bedre end at spise en skålfuld kold grød til morgenmad. Det er super nemt at lave og smager virkelig godt. Hvis ideen om kold grød, lyder ny for dig, så bare tænk på chiagrød – dén her køleskabsgrød minder noget om, men laves på havregryn fremfor på chiafrø, og har en grødet konsistens på den gode måde.

Kold grød med æble

Kold grød

En opskrift på kold grød af havregrødsrester rørt sammen med revet æble og yoghurt. Den perfekte køleskabsgrød til travle dage.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Kold grød

Topping

Fremgangsmåde

  • Riv æblet groft og bland med havregrødsresterne, akaciehonning, græsk yoghurt, vaniljepulver samt grofthakkede hasselnødder i en skål. 
  • Smah grøden til, hvis du synes den skal være mere sød, salt eller mangler krydderier – smag du efter behov. 
  • Servér den kolde grød i to skåle og anret med skiver af æble og grofthakkede (gerne ristede) hasselnødder. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Brug din rest havregrød til at lave ny morgenmad

Den her opskrift er helt oplagt til dig, der i forvejen spiser havregrød til morgenmad. Hvis du har en rest havregrød tilbage fra morgenmaden, så er det nemlig så nemt at gemme den til en ny omgang grød – blot en kold én af slagsen. 

Kold grød med havregryn, æbler og skyr

Udover rester af havregrød, bruger jeg også græsk yoghurt i grøden for den gode konsistens’ skyld. Du kan også lave kold grød med skyr, ymer eller plantebaseret yoghurt – helt op til dig! 

For sødme og syre tilføjer jeg groftrevet æble, som også giver lidt bid i grøden, mens hasselnødderne giver crunch. Grøden sødes med akaciehonning, men her kan du også bruge hvad du vil – almindelig honning, sirup, rørsukker eller helt udelade sukker for en sukkerfri grød. 

Og så er det selvfølgeligt vigtigt ikke at glemme toppingen! Jeg skærer gerne et æble i skiver og drysser med ristede, hakkede hasselnødder. Toppingen minder altså om det, der er i grøden, og får grøden til at fremstå ekstra lækker. 

Hvad kan jeg lave med rester af havregrød

Køleskabsgrød i samarbejde med Valsemøllen

I mit lille samarbejde med Valsemøllen, hvor jeg deler opskrifter med fokus på at mindske madspild, har jeg også udviklet denne opskrift. 

Rester af havregrød er der nemlig ingen grund til at smide ud – det kan bruges i boller, brød, klatkager, pandekager og i en opskrift som denne køleskabsgrød. 

Opskriften minder meget om en overnight grød, som skal stå i køleskabet natten over. Det er dog ikke nødvendigt at blande alle ingredienser sammen før om morgenen, blot du sørger for at havregrødsresterne af kolde. 

Hvis du ikke har rester, kan du kan også bare koge en portion havregrød til denne opskrift og stille i køleskabet natten over. På den måde får du altså en overnight grød uden chia, som er nem at bikse sammen om morgenen!

Se også: Cremet boghvedegrød med hel boghvede og kokosmælk, som kan spises både varm eller kold.

Opgradér din køleskabsgrød

Da jeg først gik i gang med at lave kold grød, så var det noget af en åbenbaring, og jeg opdagede at der er utrolig mange gode måder, man kan variere sådan en grød på. Så man bliver aldrig træt af det. Prøv fx at tilsætte:

  • Kakao: Bland kakaopulver med i grøden, og drys gerne med hakket, mørk chokolade for en mere dessert-agtig morgenmad – det har man jo brug for en gang imellem!
  • Chiafrø: Tilsæt chiafrø, men lad dem bløde op i vand først. Du kan også bare lave en chiagrød uden havregryn.
  • Bær: Bær kan både vendes med i grøden eller bruges som topping. 
  • Frugter: Ligesom jeg bruger æble her, kan du også sagtens bruge andre frugter. Fx banan, pære eller blommer. 
  • Kompot: Lav en kompot og læg i bunden så man bliver glædeligt overrasket – eller rør kompotten med rundt i grøden for en lækker, farverig grød, fx æblekompot eller blommekompot.
Køleskabsgrød
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments