Annonce

Jordbærkompot

Savner du også smagen af sommer? Så er det godt den her dejlige hjemmelavet jordbærkompot med vanilje kommer til undsætning. For er der noget, der bringer sommerminder frem bedre end smagen af jordbær? Næppe. 

Min opskrift på jordbærkompot er nem og hurtig at lave. Kompot er nemlig hurtigere at lave end fx marmelade, hvor der skal mere sukker til. Du kan altså lynhurtigt bikse end jordbærkompot sammen – så har du lidt til at live de kedelige, grå morgener op. 

Hjemmelavet jordbærkompot til morgenmaden

Sådan en hjemmelavet kompot med jordbær gør sig ganske fremragende til morgenmaden. Put nogle skefulde jordbærkompot oven på skyr eller græsk yoghurt og servér eventuelt med lidt lækker knas til – mysli, nødder eller lignende.

Kompotten har den smukkeste, røde farve – det er kun til at blive i godt humør af lige fra morgenstunden. 

hjemmelavet jordbærkompot med vanilje

Opskrift på kompot med jordbær og vanilje

I min opskrift på kompot med jordbær skal du bruge frosne jordbær, men det kan også laves med friske. Det er fx en god måde få brugt de jordbær, der måske ikke er så pæne. Og ellers er det bare helt genialt at man kan tage en pose frosne jordbær op om vinteren og snyde sig til smagen af sommer. 

Jordbærrene skal småsimre sammen med sukker, vanilje, vand og citronsaft i et kvarters tid. Og det er sådan set det. Opskriften er altså virkelig nem og du behøver ikke tilføje pektin – der er nemlig rigeligt til at tykne kompotten i jordbærrene selv.  

TIP! Jeg moser jordbærrene lidt ud, men kompotten beholder altså stadig lidt chunks. Hvis du ønsker den helt fin, kan du blende kompotten til puré. 

opskrift på jordbærkompot

Jordbærkompot

Hjemmelavet jordbærkompot smager super godt på skyr eller græsk yoghurt.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 1 glas
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 1 stk vaniljestang*
  • 250 g frosne jordbær
  • 50 g sukker
  • 25 ml vand
  • 1 stk citron

Noter

Holdbarhed: 3-4 dage på køl. 

Fremgangsmåde

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Gem stangen.
  • Kom Jordbær, vaniljekorn samt vaniljestangen, sukker, vand og saften fra citronen i en gryde. Lad det hele småsimre i ca. 10-15 minutter, mos gerne jordbærerne lidt ud, da pektinen i jordbær er med til at tykne kompotten.
  • Kom på glas og lad det afkøle. Kom det evt. i køleskabet minimum 2 timer, så går det hurtigere.
  • Opbevar i køleskab.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Holdbarhed for jordbærkompot

Jordbærkompotten har en holdbarhed på ca. en uge. Den skal opbevares på køl. Vil du forlænge kompottens holdbarhed, kan du smide små portioner i fryseren. Så har du altid lidt lækker kompot på hånden. 

jordbærkompot til skyr og yoghurt
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments