Annonce

Helstegt oksemørbrad – guide til rosastegt mørbrad!

Helstegt oksemørbrad tilberedning

Oksemørbrad er et fantastisk stykke kød, som fortjener en perfekt stegning. Her kommer derfor en lille guide til perfekt rosa helstegt oksemørbrad. Det er nemt at tilberede, og det kan næsten ikke gå galt, men der er alligevel en del tips og tricks du kan tage med på vejen – såsom stegetid og kernetemperatur!!! – inden du tilbereder helstegt oksemørbrad til dine gæster.

Helstegt oksemørbrad er nemlig helt genial gæstemad. Det egner sig virkelig godt som en del af en nytårsmenu eller til andre festlige lejligheder. Og så er det altså fedt, når stegen sidder lige i skabet! Det skal den nok komme til med denne opskrift. 

Derudover får du også inspiration til tilbehør til oksemørbrad – både gode salater til oksemørbrad og hvilken sovs, der er den bedste sovs til oksemørbrad. 

Helstegt oksemørbrad i ovnen

Den her opskrift er sådan set bare en nem guide på, hvordan man griber tilberedning af oksemørbrad an, og du kan bruge guiden igen og igen. 

I helt korte træk starter jeg med at stege mørbraden af på panden, og så tilbereder jeg den i ovn på en rist med krydderurter og hvidløg. Jeg bruger både rosmarin og salvie, men mix it up, hvis du ønsker.

Sådan steger du en perfekt rosa oksemørbrad

Det er faktisk meget simpelt at stege helstegt oksemørbrad. Det gælder nemlig bare om at ramme den rigtige kernetemperatur. Et stegetermometer er derfor alfa omega, da mørbradens stegetid afhænger af, hvor stor den er og selvfølgelig hvor rød du gerne vil have den, og det derfor er bedre at gå efter kernetemperaturen end en bestemt stegetid.  

Jeg giver min steg mellem 21 og 23 minutter i ovn. Først 15 minutter, hvorefter mørbraden tages ud af ovnen i 8 minutter. Så ind i ovnen igen 6-8 minutter, hvor jeg tjekker kernetemperaturen ind i mellem. Mørbraden skal have en kernetemperatur på mellem 50-51 grader. Rammer du den temperatur, så bliver din steg perfekt rosa.  

opskrift på rosa oksemørbrad stegt i ovn

Oksemørbrad er perfekt til nytår og andre festlige lejligheder

Oksemørbrad kan snildt serveres til nytår eller andre festlige lejligheder. Det kan også sagtens bare serveres på en almindelig søndag, hvor I får nogle gode venner eller familie på besøg. 

Menuforslag: Prøv fx følgende menu til fx nytår eller gæstemiddag: Helstegt mørbrad med champignonsauce, kartoffelsoufflé og en bønnesalat med grønne bønner. Du kan se i bunden af indlægget, hvordan sådan en menu ser ud.

Det lyder så godt! For mig er det en rigtig nytårsmenu. Det er jo oplagt at servere salater, en god sovs og kartoffel til oksemørbrad. Mere har man ikke brug for.

Jeg synes selv champignonsauce er den helt rette sovs til oksemørbrad, men der er også mange andre muligheder. Det samme gælder salater. Der er faktisk så mange muligheder, at jeg har samlet et helt indlæg med gode tilbehør til oksemørbrad. Her finder du inspiration til kartofler, saucer og salater til oksemørbrad, så menuen bliver den helt rette.

Opskriften på hvordan man tilbereder en hel oksemørbrad får du her:

Helstegt oksemørbrad - guide til rosastegt mørbrad

Helstegt oksemørbrad

Opskrift på helstegt oksemørbrad til nytår, fest eller hverdag. Her får du en perfekt guide til tilberedning, temperatur for en rosa mørbrad.
4,67 fra 3 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse40 minutter
hviletid45 minutter
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 500 g oksemørbrad
  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • 15 g smør (1 spsk)
  • 4 fed hvidløg
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 kviste salvie
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
  • Tag oksemørbraden ud fra køl, ca. en halv time før den skal bruges. Afpuds oksemørbraden for sener.
  • Varm en pande op til den er rygende varm. Tilsæt olie og kom derefter mørbraden på. Steg den ca. 2 minutter på hver side og kom smørret og urterne på undervejs. Lad det stege med, mens mørbraden vendes. Krydr med salt og peber.
  • Kom mørbraden på en rist, med en bageplade beklædt med bagepapir nedenunder. Dette gør, at mørbraden får en ligeligt fordelt varme når den kommer i ovnen.
  • Kom mørbraden i ovnen i 15 minutter. Tag den herefter ud og lad den hvile i 8 minutter.
  • Giv den igen mellem 6-8 minutter, afhængig af hvor rød du ønsker mørbraden. Den skal have en kernetemperatur, når den kommer ud sidste gang, på ca. 50-51°.
  • Lad nu mørbraden hvile i ca. 30 minutter.
  • Inden servering kan man lige give mørbraden ca. 1-2 minutter i en meget varm ovn, på 225 grader.
  • Skær oksemørbraden i skiver og servér.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Spørgsmål og svar til opskriften på hel oksemørbrad stegt i ovnen

Hvordan tilbereder man oksemørbrad? Og hvor lang tid skal en oksemørbrad have i ovnen?

Hvis der er tale om helstegt oksemørbrad på f.eks. 500 g og op efter, så det klart bedste metode at interval stege. Det betyder at man steger sig kød af på en pande, så det får en god stegeskorpe. så kommer man det i ovnen, tager det ud og lader det hvile, kommer det i ovnen igen og så tager det ud og hvile i minimum 30 minutter.

Eksempel: 500 g oksemørbrad steges hårdt og hurtigt på en pande, så det får en flot stegeskorpe. Kom det i en forvarmet ovn på 175 grader varmluft og giv det nu 15 minutter. Tag den ud og hvil i 8 minutter og giv den så ca. 8 minutter til og tag den ud og lad den hvile i ca. 30 minutter.

Hvor mange gram oksemørbrad pr person?

Hvis der tales om en decideret hovedret skal man påregne mellem 200-250 g kød pr. person.

Hvordan skæres en mørbrad?

På en mørbrad sidder der en stor “sølvsene” som skal skæres væk. Derefter skærer man det midterste stykke, også kaldet chateaubriand, ud til en helstegt mørbrad. Resten skære man til bøffer eller bruger til f.eks en god tatar, eller en luksus bøf stroganoff.

Hvad skal kernetemperaturen være på en oksemørbrad?

Kernetemperaturen på en helstegt oksemørbrad skal være mellem 48-52 grader, når man har taget den ud af ovnen og den skal gerne være mellem 52-56 når den har stået 5 minutter.

Helstegt oksemørbrad med sovs og kartofler
guide til oksemørbrad i ovnen med stegetid og kernetemperatur

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments