Annonce

Fyldte portobellosvampe med feta og krydderurter

Fyldte portobellosvampe med feta og krydderurter

For et par uger siden delte jeg på min Instagram et billede af fyldte portobellosvampe med feta, hvidløg og friske krydderurter. Svampene lavede jeg til aftensmad og spiste dem i selskab med mine forældre i deres skønne orangeri. Amen, prøv bare lige at se alle de smukke krukker min mor har stående med blomster og krydderurter. Det fortjener jo næsten et helt indlæg for selv. Det må jeg lige overveje, hvis hun vil gå med til det også 🙂
Eftersom I var helt vilde med billedet, og viste interesse for en opskrift skal den også lande. Jeg nuppede nemlig et par billeder, da de også var færdige.

Fyldte portobellosvampe med feta og krydderurter

Fyldte portobellosvampe med feta

Opskrift på velsmagende fyldte portobellosvampe med feta og friske krydderurter. En dejlig og simpel tilbehør til aftensmad og vegetarisk.
4,18 fra 34 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ bundt bredbladet persille
  • ½ bundt basilikum
  • 75 g feta
  • ½ stk citron
  • 2 spsk olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber
  • 8 stk portobellosvamp

Fremgangsmåde

  • Pil løg og hvidløg. Hak dem fint.
  • Skyld krydderurterne og hak dem groft.
  • Smuldr feta i en skål og vend det med citronsaft, citronskal og olivenolie. Vend hvidløg, løg og krydderurter med. Krydr med salt og peber.
  • Rengør portobellosvampene og tag stilken ud. Skær den i små tern og rør sammen med resterende ingredienser.
  • Læg portobellosvampene i et ildfast fad eller på en bageplade, beklædt med bagepapir.
  • Fyld svampene og bag dem i ovnen ved 180 grader, i ca. 15 minutter feta er gylden.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Fyldte portobellosvampe med feta til aftensmad

De her fyldte portobellosvampe med feta og flødeost kan jeg virkelig anbefale dig at lave hvis du fx får gæster – både som tilbehør, til en helstegt kylling i ovnen eller til en god grønkålssalat med feta.

Svampe er lækkert og feta er lækkert. Så de to i kombination er altså (overdrevet) lækkert! Det er bare næsten svært ikke at tænke enten ost i en form af enten feta, flødeost eller revet mozzarella når det skal handle om portobellosvampe.

Opskriften her på portobellosvampe med fyld er nemme at lave, og har så meget smag i sig. Svampe tilfører nemlig utrolig dejlig umami (også kendt som det 3. krydderi), som er en ud af fem grundsmage der omfatter surt, sødt, bitter og salt.

Opskrift med portobello svampe

Svampe har ikke altid været min kop the. Egentlig kunne jeg slet ikke lide nogen former for svampe da jeg var lille. Jeg brød mig ikke om deres konsistens, men jeg har i mit voksenliv forstået mig på, at jeg ikke var alene om den holdning.

I dag elsker jeg svampe – alle slags; morkler, karl-johan, trompet, østershatte, kantareller og jeg kunne fortsætte! Det har også betydet at der har dukket lidt flere opskrifter med svampe frem på bloggen, fx svamperisotto.

Opskrifter med portobello svampe er også noget som jeg har udvidet her på hjemmesiden, da de jo smager fantastisk! Ofte kan man faktisk anvende de store portobellosvampe, som man anvender champignon i retter. Specielt fordi, at de har lidt mere smag i sig end de små brune eller hvide svampe har.

Læs også: Hvis du elsker konceptet omkring at fylde grøntsager, vil jeg lige tippe dig om min opskrift på fyldte peberfrugter med quinoa eller fyldte champignon med ost.

De bedste bagte portobellosvampe med fyld

Portobellosvampen er så stor at vi kan fylde dem med alverdens lækkerier. Det har jeg gjort i dagens anledning, hvor jeg har lavet portobello svampe med hvidløg, velsmagende krydderurter og dejlig saltet feta. En så skøn kombination, som smager helt forrygende når de har været en tur i ovnen, og osten har smeltet lidt.

Svampene skal bages i ca. 15 minutter, og derefter har du lækker tilbehør du kan servere som forret, tapas eller som tilbehør til hovedretten, fx en god Cote du boeuf. De fyldte svampe er også gode alene eller med en salat til.

Fyldte portobellosvampe med feta og krydderurter
Fyldte portobellosvampe med feta og krydderurter
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

16 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments