Annonce

Flæskesteg og flæskestegssauce

flæskesteg-med-sprøde-svær

Flæskesteg er en traditionel dansk spise, og særligt til jul er den ekstra populær. Dog er flæskesteg noget vi spiser og nyder godt af året rundt. Mest velkendt som en udskæring vi bruger i en hjemmelavet flæskestegssandwich med frisk rødkål, syltede agurker og mayonnaise eller blot på den gode gammeldags facon til jul med rødkålssalat, brune kartofler og brun sauce. 

Men hvordan får du en mør flæskesteg med sprød svær? Hvor lang tid skal flæskestegen have i ovnen? Og ved hvor mange grader? Og hvad med kernetemperaturen? Alle de spørgsmål du må sidde med, vil jeg prøve at besvare her i opskriften på hjemmelavet flæskesteg.

En god flæskesteg skal have sprøde saltede svær der knaser godt, være dejlig saftig og have mørt kød. Ellers gider jeg ikke spise den. Den skal derfor tilberedes korrekt, så det ikke bliver en kedelig tør omgang. Jeg har øvet mig nogle gange med min kæreste Olivier, som er kok. Og den spiller bare, så nu får I en guide til en lifesaver af en opskrift på flæskesteg. Jeg lover den er nem at gå til OG er sprød, saftig og mør.  

saftig-flæskesteg

Flæskesteg

Flæskesteg er en klassisk ret dansk ret – særligt juleaften. Jeg laver flæskestegen af kamsteg og steger den perfekt med sprøde svær.
4,67 fra 6 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time 30 minutter
I alt1 time 40 minutter

Ingredienser

Flæskesteg

Flæskestegssauce

  • 75 g smør
  • 75 g hvedemel
  • 750 ml sky/fond fra stegen
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 dråber brun kulør

Køkkenudstyr

Noter

Flæskestegssaucen:
  • Du kan tilsætte ribsgelé til din sauce for et twist. 
 

Fremgangsmåde

Flæskesteg

  • Køb gerne kamstegen dagen før og tag den ud af indpakning, rids sværen og tør stegen godt med papir. Stil stegen i køleskabet natten over uden tildækning – dette gør oversiden tørrer og dermed får du endnu mere sprød svær. 
  • Kom godt med salt imellem sværen og kom ca. 8 laurbærblade i mellem også.
  • Pil hvidløg og løg og skær kun løg i kvarte.  
  • Tænd ovnen på 180° varmluft. Kom stegen i en stor bradepande eller fad. Tilsæthalvdelen af vandet, løg, hvidløg, peberkorn og de sidste 2 laurbærblade. 
  • Steg nu flæskestegen i 60 min.
  • Tag nu stegen op af bradepanden og kom den på en rist der skal ligge oven på bradepanden. Tilsæt det resterende mængde vand og kom det hele i ovnen i yderligere 30 min. 
    OBS! Kernetemperaturen skal være 65°, hvis du bruger et stegetermometer.
  • Hvis man ikke føler at sværen er sprød nok kan man give den de sidste 10 min på 225 grader eller de sidste 2 min på grill med åben låge. NB: husk at hold øje, da det nemt kan brænde på!
  • Tag stegen ud og lad den hvile i min 15-20 min., men kun hvis kernetemperaturen er 65°. Det er naturligt at temperaturen vil stige her op mod de 70 grader.
  • Sigt stegeskyen/svinefonden fra bradepanden til saucen. 

Flæskestegssauce

  • Lav en opbagt sauce ved at smelte smørret i en gryde og kom melet i lidt efter lidt og pisk det ved middel varme indtil det har en let gyldent farve, det tager ca. 5-6 minutter.
  • Tilsæt skyeen/fond lidt ad gangen mens der piskes. Alt afhængig af hvor tyk du vil have din sauce, kan du holde lidt igen med din væske.
  • Lad nu sauce stå og småsimre ved lavt blus under omrøring i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber og et par dråber kulør.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En god flæskestegssauce af skyen fra stegen

Der kommer naturligt en stegesky når man tilbereder flæskesteg – den sky kan du lave en god brun sovs ud af. For at få en mere kraft- og smagsfuld sky kan du tilsætte forskellige smagsgivere. Disse smagsgivere kan være både krydderier, friske som tørrede, men også diverse grøntsager som fx løg og porre eller rodfrugter. 

Krydderier eller grøntsagerne tilsættes i vandet. Laurbærblade vil jeg dog stikke ned mellem sværen. 

Den brune flæskestegssauce/brun sovs laves ved at si skyen gennem en sigte og dermed kassere krydderierne/grøntsagerne. Du skal først lave en opbagning og derefter tilsætte sky/svinefonden. Sovsekulør kan du tilsætte for at få den brune farve. Nu har du den perfekte sauce eller sovs til din flæskesteg og kartoflerne.

Se evt. i opskriften hvilke smagsgivere jeg bruger og hvilke mængder jeg bruger til saucen. 

TIP: Bruger du ikke hele stegen, er den perfekt som pålæg til frokosten dagen efter.

kamsteg opskrift

flæskesteg opskrift af kamsteg

Sådan laver du den bedste flæskesteg med sprøde svær 

Flæskesteg er det samme som kamsteg – en udskæringer der kommer fra fileten på en gris. Kamstegen tilberedes i ovnen på varmluft. Stegetiden afhænger af kamstegens vægt. 

Hemmeligheden bag sprøde flæskesvær er følgende fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  • Rids sværen helt ned til kødet, men sørg for du ikke ridser i selve kødet – det vil give en tør steg og bløde svær. Lav ridser med ca. 0,5-1 cm mellemrum.
  • Gnid godt med groft salt godt ned mellem alle sværere. Regn med ca. 7,5 g pr. kilo. 
  • Læg stegen på en rist med en bradepande under. 
  • Kom 1-1,5 L vand i bradebanden.
  • Sæt stegen ind i ovnen i ca. 1 t og 30 min. Det er vigtigt at stegen står lige i fadet, så sværene får jævn varme over det hele. Du kan fx bruge stanniol til at justerer med. 
  • Brug gerne et stegetermometer og tjek at kernetemperaturen er ved at nå de 65 grader og hvis sværen her ikke er sprød nok her, sættes grillfunktion til og du skruer op på 200 grader til du opnår kernetemperaturen. Hold øje(!), så du ikke får brændte svær.
    • TIP: Du kan også skære sværen af og give dem grillfunktionen alene, for derefter at komme dem tilbage på stegen. 
  • Hvis alt vand er fordampet her, tilsættes blot lidt ekstra undervejs. 

Nu skulle du gerne opnå den perfekte flæskesteg med sprøde svær, som samtidig er saftig og mør. 

saftig-flæskesteg

Opskrift på flæskesteg 

At stege en flæskesteg er for mange en uoverskuelig proces, fordi man kan være bange for at gøre det forkert. Men den frygt kan du heldigvis slippe af med nu, fordi det er slet ikke spor svært at lave en god flæskesteg. Hvis du bare sørger for ikke at skære rillerne til sværene for dybt ned i kødet er du allerede godt med! 

Opskriften og fremgangsmåden her er lige til, og det eneste du skal bruge er en god kamsteg, groft salt og lidt smagsgivere (ikke nødvendigt). Men det smager dejligt hvis du kommer krydderier ved, fx laurbærblade mellem sværen og peberkorn i vandet. 

Du kan bruge et stegetermometer til at styre flæskestegens kernetemperatur – på den måde kan du være helt sikker på en mør steg, som er saftig. Men ellers kan du sagtens lave en skøn stegning af flæskesteg uden termometer. 

Opskriften her svarer til 4-6 personer, med en steg på ca. 1500 gram. 

Kernetemperatur på flæskesteg

Jeg vil gerne kunne styre temperaturen på flæskestegen for at opnå det bedste resultat med en saftig midte, samtidig med at sværen er sprød. Det giver det bedste resultat at bruge den tilberedningsmetode, hvis du spørger mig. 

Hvor mange grader skal en flæskesteg være?

  • Sluttemperaturen skal være et sted mellem 70-75 grader. 
  • Tilbered stegen ved 180 grader varmluft til du får en kernetemperatur på 65 grader. Her tages stegen ud, hvorefter den skal hvile i ca. 20-30 minutter. Det er naturligt at temperaturen vil stige her op mod de 70 grader. 
  • Lige inden servering, kan du give den et skud varme i ca. 3-5 minutter i en brandvarm ovn (ca. 225 grader). Herefter kan du skære skiver af flæskestegen. 

Langtidsstegt flæskesteg 

Du kan sagtens lave en langtidsstegning af din steg. Så giver du den blot 125 grader ved almindelig ovn. Du følger fremgangsmåden som normalt, hvor du salter mv. 

En langtidsstegt kamsteget skal have ca. Syv timer. Du kan bruge et termometer til at tjekke kernetemperaturen, som fortsat skal være på 65 grader. 

Hvor lang tid skal en flæskesteg have i ovnen?

Afhængig af kilogram på din flæskesteg kan du gå med følgende: 

  • 1 kg = 1 time.
  • 1,5 kg = 1 time og 30 minutter. 
  • 2 kg = 2 timer. 

Så pr. ½ kilo, skal du regne med ca. 30 minutter. 

Hvor meget flæskesteg pr person? 

En steg på 1,5 kg vil være passende til 4-6 personer. Regn med 3-4 skiver pr. mand – så er du godt dækket ind. 

bedste flæskesteg til jul
verdens bedste flæskesteg med sprød svær

brun flæskestegssauce

Tilbehør til flæskesteg juleaften

Hvis du spiser den skønne flæskesteg til jul, er tilbehøret vist næsten selvskrevet. Der skal selvfølgelig serveres brunede kartofler, brun sovs og gammeldags rødkål. Og måske også en frisk og sprød rødkålssalat med appelsin. Jeg samler her nedenfor en hurtig oversigt: 

Læs også: Hvis du mangler et grønt input som en del af julen kan jeg anbefale min opskrift på nøddepostej med svampe.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments