Annonce

Club sandwich salat med kylling og bacon

opskrfit på hjemmelavet Club sandwich salat

Club sandwich salat udspringer- og er inspireret af den klassiske Club sandwich – du ved, den med kylling, karry og sprødt bacon. Jeg har længe tænk på denne her Club sandwich salat, fordi jeg elsker sandwichen når den er hjemmelavet med en god karrydressing og stegt mør kyllingebryst. Men i mange år har jeg faktisk spist denne her salat, og nu skal I også få opskriften på den!

Du kan spise den lækre Club sandwich salat til frokost eller aftensmad. Den er nemlig lynhurtig at lave, og kræver ikke meget tid i køkkenet. Du kan også nemt forberede salaten på forhånd, og så blot samle den inden servering. Mit bud på Club Sandwich kræver kun få ingredienser og er derfor et godt bud, hvis du er på udkig efter en opskrift på billig aftensmad.

Club sandwich salat

Den klassiske Club sandwich har fået ny forklædning, men jeg har bevaret de gode ingredienser og smage og forvandet dem til en lækker og mættende salat. Nemlig en Club sandwich salat med mør kylling, sprød bacon, salat, tomat og selvfølgelig en virkelig lækker karrydressing!

Tip! Servér med brød til eller lav sprøde brødcroutoner og kom på salaten.

Lav gerne dobbelt portion, så du har til frokosten næste dag. Det er nemlig en vidunderlig målttidssalat med kylling!

Club sandwich salat

Nem opskrift på lækker salat med stegt kylling, bacon og karrysdressing

Opskriften er meget nem at gå til. Du skal blot stege bacon sprødt, enten i ovnen eller på en varm pande – jeg gjorde det på panden, således jeg efterfølgende kunne stege kyllingen af i fedtet. Det giver en vidunderlig smag til kyllingen!

Tomaterne skæres i halve og hjertesalaten brydes op i mindre stykker.

Og karrydressingen! Der skal du blot røre creme fraiche sammen med lidt mayonnaise, karry og smage til med salt og peber. Husk, der skal ikke spares her – heller for meget end for lidt!

Er du vild med kombinationen af bacon, karry og kylling? Så vil denne nemme og cremet pastasalat med kylling, bacon og karrydressing nok være lige noget for dig også!

opskrfit på hjemmelavet Club sandwich salat -kopi

Club sandwich salat

Club sandwich salat er inspireret af den klassiske Club sandwich med kylling, karrydressing og sprødt bacon.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

Salat

  • 50 g bacon
  • 2 stk kyllingebryst
  • 10 stk cherrytomater
  • 2 stk hjertesalat
  • 0,5 bundt purløg

Karrydressing

  • 100 g creme fraiche 18 %
  • 2 tsk karry*
  • 20 g mayonnaise
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Steg skiver af bacon sprøde på en varm pande. Dryp det af på fedtsugende papir efterfølgende.
  • Steg herefter kyllingen i baconfedtet, på den samme pande. Steg i ca. 4-5 minutter på hver side, hvor filetterne vendes undervejs.
  • Skær tomater i halve og bryd hjertesalaten op i mindre stykker.
  • Rør creme fraiche, mayonnaise og karry sammen og smag til med salt og peber.
  • Skær kyllingen i skiver, saml salaten og top med fintsnittet purløg og masser af karrydressing!
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tips til opskriften

Bacon: Hvis du ikke spiser bacon, kan du erstatte med kalkunbacon.

Sandwich: Lav samme opskrift, men servér den mellem to stykker ristet toastbrød eller rugbrød.

Dobbelt portion: Som sagt, lav gerne dobbelt portion så du har til frokosten/madpakken næste dag.

Croutoner: Top evt. med hjemmelavede sprøde croutoner!

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments