Annonce

Chilisauce

Fermenteret chilisauce

I snart en måned har min kæreste arbejdet på denne her hjemmelavet chilisauce, og NU sidder den altså lige i skabet. Jeg kan love jer for, at den smager SÅ godt – hverken for sød eller stærk, men perfekt afbalanceret. I hvert fald til mine chilipræferencer. 

Det er jo meget forskellige, hvor meget chili der skal til, før det bare ødelægger maden i stedet. Derfor har jeg i dette indlæg inkluderet tips til, hvordan man laver chilisaucen enten sødere eller stærkere. 

Chilisauce

Chilisauce

En nem opskrift på hjemmelavet fermenteret chilisauce uden sukker. Brug din chilisauce i madlavningen eller som dressing.
4,64 fra 11 stemmer

Ingredienser

Fermenteret chili

Chilisauce

Fremgangsmåde

Fermenteret chili

  • Rens chilierne og fjern halvdelen af kernerne for en medium styrke. Grill chilierne hårdt på en meget varm pande, de må gerne blive let sorte.
  • Blend sammen med salt og vand og kom dem herefter i et glas og lad det stå ude ved stuetemperatur i ca. 5 dage og kom det herefter i køleskabet.

Chilisauce

  • Pres hvidløg og hak løg groft.
  • Steg presset hvidløg og løg af i en gryde, indtil de er gyldne.
  • Kom eddike, sukker, chilipulver og tomatpuré på og lad det stege med i ca 30 sekunder.
  • Kom nu de flåede tomater på og fyld to af dåserne med vand og kom også det i gryden. Lad det hele småsimre i en times tid. 
  • Når tomatsaucen er kølet af blendes det sammen med olivenolie og 2 dl af den fermenterede chili.
  • Smag til med salt og peber og evt lidt eddike og mere fermenteret chili, afhængig af hvor kraftig man ønsker det.
  • Brug chilisaucen i salater, på brød eller som marinade.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Fermenteret chilisauce uden sukker

Chilisaucen her fermenteres ved at lade chilierne stå ved stuetemperatur sammen med vand og salt i 5 dage, før man blander det sammen med de øvrige ingredienser. Så det kræver altså lige lidt tålmodighed, men fermenteringen giver en fantastisk smag – trust me. 

Denne opskrift indeholder en enkelt spiseske sukker, som dog godt kan udelades, hvis du vil lave en sukkerfri version. Sukker er dog med til at fremhæve smag, så det er næsten synd at udelade det. Men prøv dig frem, mens du laver det og se, hvad du synes.  

Sådan laver du din chilisauce mere sød eller stærk

Jeg er faktisk ikke så glad for stærk mad. Nu er det sagt! Det er altså ikke lige mig. Til gengæld elsker jeg alligevel denne chilisauce, fordi den er sødlig og har en medium smag af chili. I den mængde synes jeg, at det tilføjer dybde til en ret fremfor at ødelægge den, som jeg synes for meget chili hurtigt kan gøre.

MEN det er jo en smagssag. Og derfor er det også muligt at lave denne chilisauce stærkere. Det første, du kan gøre er at beholde alle kernerne. Jeg fjerner halvdelen, så det ikke bliver for stærkt, så hvis du vil have ekstra power på, skal du ikke fjerne dem. 

Jeg bruger almindelig rød chili, men skal saucen være ekstra stærk vil jeg anbefale dig at bruge en anden sort chili, som er stærkere. Så hold øje med flammerne på pakken, når du køber ind. Du kan også altid bare tilføje flere chilier i forhold til mængden af tomat.

Vil du have en mere sød chilisauce, kan du vælge at fjerne alle kernerne eller tilføje enten mere tomatpuré eller sukker. 

Bare sørg for at smage til undervejs, så din chilisauce bliver efter dine præferencer!

chilisauce opkrift

Chilisauce

Brug den spicy chilidressing i madlavningen 

Denne chilisauce er perfekt som dressing, fx i pitabrød med falafler eller vendt sammen i en salat med fx i en lun perlespelt salat med grillede grøntsager.

Den er også perfekt ovenpå nachos og sammen med cremefraiche. Det er bare en perfekt kombi! Det er testet op til flere gange herhjemme i hvert fald. 

Du kan også bruge chilisaucen, når du serverer gryderetter, til at tilføje ekstra spicyness, fx min opskrift på kikærtegryde. Det er perfekt til familier, hvor der er forskellige præferencer til, hvor stærk maden må være. 

Holdbarhed for hjemmelavet chilisauce

Hjemmelavet chilisauce kan holde sig på køl i lang tid, da fermenteret mad har god holdbarhed. Så vær ikke nervøs for om du får det brugt, inden det bliver dårligt. Hvis du koger opbevaringsglasset af inden, vil du desuden forlænge holdbarheden og sikre at chilierne ikke bliver dårlige, mens de fermenterer. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

10 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments