Annonce

Chili sin carne

nem opskrift Chili sin carne med chokolade-2

I dag skal vi en tur til det mexicanske køkken, hvor denne skønne chili sin carne har sin oprindelse. Chili sin carne betyder chili uden kød. Chili sin carne kan spises i hverdagene med tilbehør såsom nachos eller ris. Det er altså en formidabel ret, og opskriften er super nem at lave – spækket med grøntsager, bønner og god smag. Retten er alsidig og du kan selv tilsætte de grøntsager, som du foretrækker og dermed lave din version af den bedste chili sin carne. 

Du har nok stødt på chili retten før, men hvor der måske har været kød i retten – det er klassiske chili con carne der typisk laves med oksekød. Altså con, fordi retten så er med kød. Men begge varianter smager vidunderligt! Særligt med avocado, koriander og lime til.

Chili sin carne

Chili sin carne

Opskrift på nem chili sin carne, der er en chili con carne uden kød. Den mexicanske ret er lavet med mørk chokolade og serveres med avocado og nachos.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse1 time 20 minutter
I alt1 time 25 minutter

Ingredienser

Serveringsforslag

  • 100 g tortillachips
  • ½ bundt friske koriander
  • 1 stk rød chili
  • 1 stk avocado
  • 200 g creme fraiche 18 %

Noter

TIP:
  • Servér evt. med ris.
  • Fryseegnet: Du kan fryse retten ned.

Fremgangsmåde

  • Pil løg samt hvidløg og hak det fint. Skær peberfrugt i små tern.
  • Svits løg, hvidløg samt kanel, spidskommen, oregano og cayennepeber af i olie i et par minutter.
  • Tilsæt rød peberfrugt og tomatpuré og svits yderligere et par minutter.
  • Tilsæt hakkede tomater og lad det simre i 45-60 minutter under låg ved middelvarme.
  • De to dåser med bønner drænes for vand, men gem 1 dl væske fra de sorte bønner.
  • Tilsæt bønner, væsken fra bønnerne samt majs og lad retten simre yderligere 20 minutter. Smag til med salt, sukker og evt. mere chili efter behov.
  • Lige inden servering røres grofthakket mørk chokolade i.
  • Servér chili sin carne med frisk tortillachips, friske koriander, chili, skiver af avocado og crème fraiche.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Chili sin carne uden kød

Denne ret er en vaskeægte vegetarret og tilmed vegansk, da der ikke skal tilsættes nogle animalske produkter til retten. Chili sin carne er en god vegetarisk ret til aftensmad, hvor du ønsker en kødfri dag. Her egner den sig særdeles godt, da den stadig har fylde i form af bønner. Jeg lover dig, at du derfor ikke komme til at mangle noget, for denne opskrift er fyldt med de lækreste ingredienser, der sikre at du både bliver mæt og tilfredsstillet.

Opskriften er fantastisk, selvom den er kødfri. Hvis du er glad for stærk mad og generelt mexi-mad kan du finde mange andre skønne mexicanske opskrifter, som desuden kan serveres sammen med chili gryden. Det er dig der bestemmer hvad der skal på bordet, og mexicansk mad kan du ikke gå galt i byen med. 

Chili sin carne

Chili sin carne med chokolade-3

Opskrift på chili sin carne med chokolade

Som alle andre gryderetter, starter du med klargøre ingredienserne, før de alle smides i gryden og klare resten selv. Først svitses krydderierne af, dette sørger for at du får de bedste smage ud af dem. Herefter steges grøntsager kort, før du hælder de hakkede tomater oven i og lader retten gøre resten selv – næsten.

Efter første simre omgang, tilsættes bønnerne og majs, hvorefter chilien igen får lov til at simre, mens du evt. kan dække bord, eller klargøre tilbehøret.

TIP: Tilføj chokolade mere eller mindre efter behov, lige før du servering. Chokoladen er prikken over i’et og giver en skøn smag!

Tilbehør til vegetarisk chili sin carne

Jeg spiser altid sådan en skål chili sin carne med masser af friske koriander og lime. Og så smager nachos/tortillachips godt til – man kan ligesom bruge sådan en chips til at “skovle” retten ind med.

Laver du retten vegetarisk passer en god klat kold creme med urter eller creme fraiche herligt til, ellers kan du også anskaffe en vegansk creme fraiche. Du må dog endelig huske at anrette med nogle cremede farverige avocadoskiver. Retten bliver yderst appetitlig, når man kæler for anretningen! 

Brug en rest chili sin carne til andre retter

Hvis du har rester tilbage, så brug dem til alverdens gode ting! Der er mange måder at få dem brugt på, da mange af ingredienserne heldigvis går igen i det mexicanske køkken.

En rest er fx virkelig lækker at komme i mexicanske tortilla pandekager eller tacos. Jeg laver ofte med vilje for meget, for at sikre enten en eminent frokost, eller en hurtig aftensmad igen dagen efter. Det samme gælder for tilbehøret. Hvis du har hakket for mange koriander, kan du blot lægge dem i en lufttæt beholder og bruge dem dagen efter.

Chili sin carne opskrift
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments