Annonce

Brunede kartofler

nemme brunede kartofler

Dejlige brunede kartofler laves med en god smør, sukker og kærlighed (+ tålmodighed). De brunede kartofler skal være blanke og karamelfarvede, og have et godt bid. Og så skal den søde karamel naturligvis sidde fast på kartoflerne.

Du kan lave brunkartofler med kartofler fra glas eller koge dem selv. Jeg vil anbefale dig at koge kartofler selv og selv pille dem. Det giver det bedste resultat, og det er jo kun jul én gang om året, så det er værd at give sig tiden til det. Det er hurtigt gjort og bagefter kan du være stolt af dine brunkartofler. 

Men hvad er hemmeligheden bag de brune kartofler? Hvordan laver man brunede kartofler? Og hvordan undgår man at de brænder på? Eller karamellen bliver for flydende eller omvendt, bliver til klumper? 

Jeg ved der er mange spørgsmål at stille, og selv har jeg siddet med dem. Nu har jeg skrevet et indlæg med alle mine brugbare tips – hvad du skal gøre og bestemt ikke gøre, men også renskrevet den perfekte opskrift på de dejlige sukkerbrunede kartofler, som er 100 % skudsikker hver gang!

Opskrift på brune kartofler med sukker

Brunede kartofler

Perfekte brunede kartofler i en skøn karamelsauce med sukker og smør. Brug små kartofler og lav dem i god tid.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 600 g aspargeskartofler
  • 150 g sukker
  • 50 g smør

Noter

  • Start gerne et par timer før servering, da du både skal koge kartofler, pille dem og de skal køle helt af før du bruner dem på panden i sukker og smør.

Fremgangsmåde

Kogning af kartofler

  • OBS! Kartoflerne skal bruges kolde og du skal derfor koge kartoflerne i minimum et par timer før brug – gerne dagen før.
  • Kog kartoflerne i letsaltet vand – de skal kun lige koges møre. 
  • Hæld vandet fra og kom dem i isvand. 
  • Pil skrællen af kartoflerne – evt. med hjælp fra en urtekniv. Lad kartoflerne køle helt af inden brug.  

Brunede kartofler

  • Kom sukkeret på en passende størrelse pande og skru op på medium blus, lad sukkeret smelte stille og rolig, man må ikke røre i massen imens, men man kan trække panden lidt rundt på blusset, hvis sukkeret smelter før nogen steder.
  • Når sukkeret er helt smeltet og gyldent kommes smørret på. Når smørret er bruset op og smeltet tilsættes kogevandet fra kartoflerne og det hele koges hurtigt op, så karamellen samler sig.
  • Tilsæt kartoflerne og ladet det hele koge langsomt sammen i 10-12 min. under lidt omrøring.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Nemme brunede kartofler til jul

De brunede kartofler er en absolut klassiker at spise i julen og særligt til det helt store julebord juleaftensdag. Selvfølgelig sammen med den saftige andesteg, gammeldags rødkål, brun sovs og måske også flæskesteg for nogle samt en sprød rødkålssalat med appelsin

De brune kartofler hører sig til i julen. I min familie har vi altid fået almindelige kogte kartofler og søde brunede kartofler. Så kan man ligesom selv vælge til og fra. Men jeg synes bestemt det brune af slagsen, hører sig til. Derfor vil jeg også dele min opskrift på nemme brunede kartofler med sukker og smør, som er karamelliserede, lækre og det perfekte tilbehør. 

brunede kartofler til flæskesteg

brunede kartofler og tilbehør

Sådan laver du skudsikre brunede kartofler 

Kartoflerne: Du kan købe dig til færdigkogte- og pillede kartofler. Men lad os være ærlige – resultatet er ikke nær så godt som hvis du selv har været i gang. Når du selv koger kartoflerne, vil du opnå mere bid og friskhed, fremfor kartoflerne på glas. Plus du vil have sværere ved at få karamellen til at sidde fast på glaskartoflerne. Men jeg ved det også er et spørgsmål om tid for nogle. 

For de bedste brunede kartofler, skal de pilles – altså frigøre dem fra skrællen, således karamellen bedre kan sidde fast om kartoflen. Hvis den er skrællet og kogt, er det ikke nær så nemt. Du kan med fordel bruge en urtekniv til at skrabe skrællen af. Du kan med fordel planlægge denne her proces dagen før brug. 

Karamellen: Til brunede kartofler, skal der laves en karamel som laves med smør og sukker samt en smule vand. Det nemmeste at arbejde med er almindeligt hvidt sukker – du kan godt bruge rørsukker eller brun faring. 

Sukker skal først smeltes på en middelvarm pande til en gylden karamel. Til at starte med går det langsomt, og du vil måske føle der ikke sker noget. Men pludselig går det stærkt og derfor skal du holde øje – justér evt. på varmen, så det ikke brænder på. Det er vigtigt, for ellers skal du starte forfra. Vær tålmodig og vent med at røre rundt, til alt sukker er smeltet. Et tip er at trække panden rundt, så det får lige meget varme. Efter sukker er smeltet, har du gennemført den ”svære del” – derfra er det ret nemt! Så skal smør på panden og bruse op. Derefter tilsætte noget af kartoflernes kogevand, og det koges op til karamellen samler sig.

Kartoflerne tilsættes og så skal de bare vendes jævnligt rundt i karamellen så de får et tyndt lag sukker. Nu skal du blot vente tålmodigt.

Opskrift på brunkartofler med farin eller sukker

Den svære del er tålmodigheden når sukker skal smeltes. Men derfra er det ret nemt. Jeg vil anbefale dig at bruge almindelig hvidt sukker, men rørsukker og brun farin kan også bruges. Resultatet vil dog være forskelligt. Jeg har brugt hvidt sukker i min opskrift.

TIP: Start gerne et par timer før servering, da du både skal koge kartofler, pille dem og de skal køle helt af før du bruner dem på panden i sukker og smør.

Hurtige tips til at lave de bedste sukkerbrunede kartofler

  • Kog selv kartoflerne og brug ikke dem fra glas. Du vil få en mere fast kartoffel, hvis du selv koger og piller dem. Gør det evt. dagen før, så du sparer tid.
  • Brug små babykartofler eller aspargeskartofler – dog er aspargeskartofler lidt mere trælse at pille for skræl. 
  • Lav brunede kartofler uden skræl. 
  • Brug smør! Godt økologisk smør, gerne saltet. Lad være med at bruge margarine – det er ikke det samme. 
  • Hvis dit sukker brænder på, kan den ikke reddes og skal derfor smides ud. ØV!
  • Kom lidt af dit andefedt eller fedt fra flæskestegen ved, det giver en skøn smag. 
  • Brug sukker og ikke honning. Du kan sagtens bruge brun farin eller flormelis. 
Opskrift på brune kartofler med sukker

Hvor mange brunede kartofler pr. person?

Hvis du følger opskriften ovenfor, kan du regne med at der er nok til fire personer. Regn med ca. 250-300 g kartofler pr. person – rå vægt.  

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments