Billig madplan på budget
Her på siden får du hver uge en lækker madplan med billige og budgetvenlige retter. Til dig, der gerne vil spare lidt penge på mad, er på SU eller har et mindre madbudget, vil jeg gerne vise, at man sagtens kan spise velsmagende mad, selvom budgettet er begrænset.
Hver fredag kommer der derfor en lækker billig madplan, som jeg har kreeret med henblik på at inspirere til lækker mad, der ikke koster ret meget. Du kan udvælge lige de retter af ugens opskrifter, du har lyst til, eller du kan følge madplanen fra mandag til søndag.
Få besked så snart ugens billige madplan på budget udkommer på bloggen!
Lav billig madplan for en uge
Der er mange penge at spare ved at følge en madplan, da du kan lave en indkøbsliste for en uge og nøjes med at handle én gang. Så slipper du for at købe unødvendige varer og at købe for meget. En god genvej til at spare penge på mad er nemlig også at smide mindre mad ud eller gå efter flere grøntsager og spise mindre kød. Af samme årsag har jeg lavet en vegetarisk madplan.
Selvom budgettet er stramt, må der gerne være plads til råvarer af god kvalitet. Og det kan sagtens lade sig gøre, især hvis du køber ind med en plan. Så sørg for at være bevidst om hvilke råvarer, du køber og hvad de skal bruges til, så de ikke ender med at blive glemt i køleskabet.
Ugens billige madplan på budget
Ugens søde sager
Billig aftensmad for studerende på SU
Man kan let føle sig lidt fattig, når man er på SU. Pengene rækker ikke langt, og der er garanteret mange ting, du hellere vil bruge penge på end råvarer – såsom øl og take away. Men det kan altså sagtens lade sig gøre at spise lækker, hjemmelavet, SU venlig mad. Med et glimt i øjet kan vi også kalde det for mad for fattigrøve.
Start med at skære ned på maden, du køber ude. For at spare penge på mad, så er første step altså bare at lave maden selv og huske madpakken – selvom det godt kan lyde lidt kedeligt. Men med en billig lækker madplan er der både velsmagende og budgetvenlig mad på programmet. SU venlig mad behøver nemlig ikke kun være pasta med ketchup.
Man kan også sagtens spise sundt på budget – her er det vigtigt at have gode råvarer for øje. Frugt og grønt er meget billigt, så især hvis man er lidt fattig sidst på måneden er det en god idé at skære ned på kødet. Men jeg ved det er svært – jeg har selv været der, da jeg var studerende! Derfor har jeg netop lavet en billig madplan, der kan hjælpe dig på vej til billig aftensmad.
Har du alligevel et okay rådighedsbeløb hver måned til mad og vil du gerne have sundt og varieret kost på bordet, så har jeg lavet et sund madplan der netop byder på dette.
Andre madplaner
Budgetvenlig madplan for under 50 kr pr. måltid!
I min billige og budgetvenlige madplan koster alle måltider under 50 kr. for 1 person! Det løber op i et madbudget på max 1500 kr. om måneden for aftensmad. Det er en kæmpe fordel at lave en madplan, hvis man har et begrænset budget. Langt de fleste af ingredienserne i min billige madplan kan handles i Netto eller andre lavprissupermarkeder, så du allerede dér sparer penge. Det kan ingredienserne desuden også til min ugentlig madplan med hverdagsfavoritter.
Har du ikke lyst til at følge en billig madplan helt til punkt og prikke, kan madplanen også sagtens bare bruges som inspiration, ligesom med mine andre madplaner ovenfor.