Annonce

Auberginesalat med feta, granatæble og koriander

Auberginesalat med feta, granatæble og koriander

Aubergine er en fantastisk grøntsag, som man kan lave mange forskellige retter med. Lige fra baba ganoush til pasta med aubergine. Dagens opskrift er på en lækker varm auberginesalat, som er tyrkisk inspireret. Helt simpelt er det en salat med bagte auberginer med feta, granatæbler og koriander på toppen, og den smager super skønt! 

Varm salat med auberginer

Bagt auberginesalat skal helst serveres lun. Auberginerne bliver nemlig lidt kedelige, hvis de når at køle ned. Heldigvis skal du nærmest ikke bruge noget forberedelsestid til toppingen – især ikke hvis du er en haj til at flække granatæbler eller blot har købt granatæblekerner. 

Feta, granatæblekerner og koriander skal nemlig bare drysses på toppen af auberginerne, når de kommer ud af ovnen. Så lige et godt squeeze citron og så er der ellers bagt auberginesalat klar som tilbehør.

TIP! Mix ingredienserne sammen som jeg har gjort på højre billede eller byg salat op som på venstre billede med de bagte auberginer i bunden og resten som topping.  

Opskrift på bagt auberginesalat

Jeg elsker bagte auberginer i ovnen, bare sådan helt plain med en god dressing til. Derfor tænkte jeg, at en salat med aubergine også ville være lækkert. Og jeg må altså give mig selv ret!

Til min salat med bagte auberginer skærer man auberginerne ud på langs og smider dem i ovnen. Når de er færdigbagte, pakker jeg dem ind i sølvpapir. Det er et vigtigt step, da det gør auberginerne bløde og lækre at bide ned i.

salat med auberginer

Auberginesalat med feta, granatæble og koriander

Varm auberginesalat med feta og granatæble er en skøn og nem salat med god smag! Salaten er tyrkisk inspireret og smager godt.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse50 minutter
I alt55 minutter

Ingredienser

  • 2 stk auberginer
  • 15 g olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber
  • 40 g feta
  • ½ stk granatæble
  • 1 bundt koriander
  • 1 stk citron

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Skær auberginerne i grove, lange stykker. Krydr med salt og peber og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Kom auberginerne i ovnen og bag dem i ca. 50 minutter, eller indtil de er møre. Pak dem nu ind i sølvfolie i ca. 10 minutter, så de bliver lidt bløde. Vend dem herefter med lidt olivenolie.
  • Anret auberginerne på et fad.
  • Top med feta, granatæble og koriander. Giv dem godt med citronsaft fra en hel citron.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Spis den skønne tyrkisk inspirerede auberginesalat med andre retter

Sådan en tyrkisk inspireret varm auberginesalat er selvfølgelig oplagt at servere med andre mellemøstlige retter. Du kan servere salat med aubergine som tilbehør til fx kofta eller falafler. Eller du kan anrette en meze sammen med fx fladbrød og baba ganoush.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments